Beskrivelse
Nu sælges ny opført udlejningsejendom fra 2018 bygget som dobbelthus.
Ejendommen består af 2 boliger med et boligareal på 124 m2 på hver.
Boligerne har en regulær planløsning og er udlejet med en lejeindtægt pr. bolig på 6.800,- pr. måned.
Indretningen på begge huse består af. Bryggers/entre med vaskemiljø, skabsplads og teknikskab. Herfra indgang til et værelse og videre adgang til køkken/alrum/stuen der er lyst indrettet, med gode vinduespartier samt loft til kip. Køkkenet er endvidere indrettet med flot hvidt inventar. I alrummet er der en god spiseplads samt der herfra er udgang til terrassen. I opholdsstuen er der plads til et tv/sofa arrangement. Fra alrummet er der adgang til en mindre fordelingsgang hvorfra du har indgang til et værelse, et badeværelse samt et soveværelse med indbygget walk-in-closet.
Et godt investeringsprojekt til dig der søger en god udlejningsejendom.
Fole er en hyggelig landsby med godt lokalsamfund. Byen har sin egen friskole fra 0. til 8. klasse – herefter tager børnene sammen skolebussen til Gram. Fole har derudover et godt foreningsliv og sammen arrangeres der flere arrangementer. Byen er endvidere kendt for sin hyggelig kro, Folehøkerkro – her kan nydes en god middag og nogle hyggelige stunder. De daglige og større indkøb vil kunne foretages i Gram som blot ligger 7 km kørsel fra byen.
EDC tilbyder gratis flytteforsikring til både køber og sælger….