Beskrivelse
Stort boligareal og beliggende i fredet natur, Nordsjælland
Stedet er beliggende lidt ude for Kirke Værløse, i et særdeles smukt og vidunderligt naturområde, kaldet Naturparken Mølleåen. Her bor man fredfyldt og i de dejligste omgivelser, midt i naturen omgivet af vildt og fugleliv. Som noget helt særligt, kan man via områdets stisystemer, komme til både Farum, Ganløse og Værløse. Ligesom områdets tre søer samt skove kan nås via stisystemer.En uovertruffen drømmebeliggenhed for naturelskeren og motionisten, som ønsker at have naturen og dagligdagens gøremål inde for rækkevide, og samtidigt vil kunne komme til København på under 25 min. Ejendommen ligger højt og smukt i det let bakkede landskab, omgivet af sin 3840 m2. store grund. Her er særdeles dejligt – bl.a. med flere solkroge, så man kan vælge efter tidspunktet på dagen. Her er en god stemning, smuk udsigt og rolig atmosfære, alt sammen lige ved døren. Ejendommen er opført i 1988 og rummer et boligareal på 297 m2. Boligen har en yderst velfungerende planløsning, god loft højde og masser af naturligt lys.Stort spisekøkken og stue i forbindelse med hinanden med udgang til terrasse, stuen har pejs – fra køkkenet er der adgang til bryggers/fyrrum. Endvidere smuk hall to værelser og gæste toilet. 1. sal indeholder fire særdeles gode værelser samt en stor repos – alle med kig til de smukke omgivelser. To badeværelser, walk-in-closet og sauna. Her er god plads, god stemning og masser af natur. Stor garage med plads til både bil og værksted mv.En rigtig god ejendom, som ligger centralt i Nordsjælland mellem Ganløse og Kirke Værløse, tæt på vejnet, indkøb, golfbane, skov mv.Liebhaverboliger finder du hos ejendomsmægler Pernille Sams. Vi sælger liebhaveri i særklasse….