Beskrivelse
Pæn murermestervilla med dejlig vestvendt terrasse og stor, ugeneret have!
Murermestervilla med dejlig vestvendt terrasse og stor, ugeneret have.
Boligen er på 165 kvm og centralt beliggende i Østermarie by. Den byder dig velkommen med sine lyse stuer, køkken/alrum med udgang til terasse og udsigt til byens park og marker. Her er plads både ude og inde og med kort afstand til Almindingen og kysten, har du adgang til en “baghave” hvor du kommer tæt på naturen.
I Østermarie by er der indkøbsmulighed, børnehave, sportshal med fodboldbaner samt busforbindelser til resten af øen.
Ejendommen er beliggende i område uden bopælspligt og fremstår i almindelig god stand, opført med murstensfacade, tag i cement-tegl samt lavenergi/termovinduer.
Beboelsen indeholder:
Stueplan:
Bryggers med installation til vaskemaskine, Kontor, Disponibelt rum, Dejligt stort badeværelse med forsænket bruseniche, toilet samt skabsarrangement med håndvask.
Pænt nyistandsat køkken/alrum med plankegulve og udgang til flot ny træterrasse mod vest, Stor lys stue med originale plankegulve, karnap mod syd samt brændeovn samt entre med trappe til 1. sal
1. sal:
Repos, Soveværelse, Kvistværelse mod syd, Gavlværelse samt stort Værelse over sidebygning
Grunden er dejlig stor og anlagt med forhave, 40 m2 værksted/udhus, indkørsel til stor P-plads, en ugeneret gårdsplads samt baghave.
Rundt omkring på ejendommen er der frugtræer, bærbuske og et nøddehegn. Her er plads til liv og glade dage med mulighed for at lege, tænde op i bålstedet, ligge i hængekøjen, anlægge urte- og prydhave, eller noget helt andet.
En ejendom med muligheder – skal ses !…