Åløkkevej 9 1, 2720 Vanløse

2720 alokkevej 9 1 1
 
0 0 votes
Global vurdering
0 Anmeldelser
Inline Feedbacks
Vis alle anmeldelser

Beskrivelse

Åh, hvilken lykke på Åløkkevej 

Lad os bare trutte i ren mås: Den her villa er så fin, men Byens Bolig skal virkelig være de første til at beklage: Den kan ikke blive din. Så er det sagt. Niks biks! Glemmelse!

Hvad laver jeg så her, spørger du nok dig selv, mens du ser dig forvirret rundt. Er jeg centrum for en slags modbydelig vittighed, tænker du muligvis også, en my opbragt, og pludselig får du trang til at rette lidt på din pandelok og gribe til spejl, for tænk nu, hvis du har persille mellem bisserne, det KU jo være, at nogen er ude på at snyde dig nok så vedderstyggeligt og, gisp og gud forbyde det, filme dig og dine blussende kinder … Men is på, bamsefar, Byens Bolig står nemlig også klar med en tilføjelse: Det her handler om en særdeles skøn villaLEJLIGHED!

Dér fik vi dig!

Og du kan godt glemme alt om ildelugtende, snaskede opgange. Med cigaretskodder i hjørnerne og mærkelige lugte hver evig eneste mandag morgen. Vi sagde lejlighed, jovist, men fra det øjeblik du sætter din dertil indrettede fusselank indenfor i villaen på Åløkkevej 9, ja, så træder du ind i følelsen af hjem. Nuvel, du befinder dig i en fælles opgang, som du deler med den søde underbo, men den er velholdt, fin og helt i tråd med resten af villaen. Smukt renoveret, stilfuld og særlig.

Foruden den rummelige lejlighed med de gode værelser, stuer og hvad-har-vi får du tillige en helt absurd fabelagtig altan (bemærk, hvordan tidligere ejer virkelig har formået at udnytte hver en centimeter … Det kan du også!), en frodig og tilmed privat have med terrasse for ikke at glemme en kæmpe portion opbevaringsplads i kælderen. Ned med alt det, Marie Kondo siger, du ikke har brug for, og så er der kun tilbage at nyde, at du, hvis du altså bliver den åh-så-lykkelige ejer af Åløkkevej 9, 1. sal, ja, også på papiret tilmed bliver en slags vaskeægte vanløsegenser. Og det er jo faktisk ikke så ringe, skulle vi hilse og sige….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Åløkkevej 9 1, 2720 Vanløse6.500.000 kr.65.000 kr/㎡Ejer Udgifter: 6.859 kr/mdrVillalejlighedEnergimærke: DStørrelse: 100 ㎡Grund: 979 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1955

0
Vi savner din anmeldelse, håber du bidrager :-)x