Beskrivelse
De eksklusive og unikke detaljer står i kø for at blive nævnt, men vi er nødt til at starte et helt andet sted; nemlig med den enestående udsigt I får i og fra jeres nye hjem. Den ugenerede beliggenhed giver jer en uhindret og bjergtagende udsigt ud over søen og den smukke natur heromkring, og så får I nemt ved lige at gå ud på en af badebroerne og tage en forfriskende dukkert – eller sætte kanoen eller kajakken i søen.Villaen er i to plan, som på smuk vis udnytter det let skrånende terræn, så I får lysindfald og indgang udefra til begge plan. Overetagen giver jer entré og gæstetoilet, lille, praktisk bryggers og så et meget smagfuldt køkken, som åbner op til spise- og opholdsstuen.Det er især fra stuen og køkkenet, at den fantastiske udsigt kan nydes, og det bliver bare endnu bedre, når I træder ud på den hyggelige og hævede altan, som I har adgang til fra begge rum.I underetagen (hvor de flotte trægulve i øvrigt har behagelig gulvvarme) er her trappe, gang, lille depot og badeværelse med både badekar og bruseniche. Endelig er her tre regulære værelser, som alle har egen udgang til terrasse og haven.Haven er også noget helt særligt; for det første er den stor og byder på mange hyggekroge. Bedene er omkranset af Cortenstål og indeholder stor variation af blomsterløg, planter og træer. I skal lægge særligt mærke til de eksklusive fliseterrasser. Udover den store terrasse, der strækker sig ud under pergolaen, er der placeret 3 mindre terrasser i haven. I alt er der 90 m² terrasse med Sandstone og fast fuge, lagt i Chelsea-mønster efter engelsk forbillede. Selvom I kommer til at bo utroligt naturskønt, så skal I altså ikke kigge langt efter alt det praktiske, som hverdagen kræver. Inden for kort afstand har I både daginstitution og skole, Rema1000, SuperBrugsen, idræts- og fritidstilbud m.m. Læg dertil, at både E45 og Skanderborg station også er tæt på, og I har en hverdag som både er skøn og hænger godt sammen.Mød os på Facebook~…