Beskrivelse
Gennemrenoveret og moderne villa med udsigt til Alssund
Her får man en gennemrenoveret villa på en attraktiv beliggenhed. Beliggenheden er på Alssundvej hvor huset er højt beliggende med udsigt til Alssund, Alsik og Sønderborg by. Afstanden er kort til både god skole Dybbøl-skolen, indkøbsmuligheder, Sønderborg centrum og på samme afstand nås motorvejen let. Villaen har gennemgået en gennemgribende renovering i 2016/2017 og derudover har sælger senest i 2022 fået sat nyt køkken ind. Villaen fremstår moderne og stilren med en god planløsning. Her får man hele 193 kvm. hvoraf de 55 er godkendt beboelse i underetagen. Derudover er der yderligere 24 kvm. registreret som disponible rum i kælderen.
Indvendig venter der i stueplan: Entré/bryggers, flot køkken med spiseplads og flot udsigt over Alssund, stue med udgang til terrassen, fordelergang, badeværelse med badekar og 3 gode værelser. I underetagen finder man 2 store værelser som er godkendt til beboelse, badeværelse, bryggers med plads til vaskemaskine og et disponibelt rum som lige nu bruges til vin rum. De 2 værelser opvarmes med radiatorer og derudover er der en varmepumpe i kælderen.
Til villaen hører en skøn have hvor der fra det højeste punkt også kan nydes den skønne udsigt over Alssund. Derudover hører der en carport til villaen.
Huset opvarmes med fjernvarme og har fået en flot karakter ”C”.
Alt i alt en sjældent udbudt ejendom med en populær beliggenhed.
Hvor længe tør du vente med at bestille en fremvisning? Vi glæder os til at vise frem for dig. Kontakt os allerede i dag på tlf. 74 12 01 01 og bestil en fremvisning….