Beskrivelse
Håndværkertilbud
Tag med til Altavej 17 i Nykøbing Sjælland, hvor det vil krible i fingrene på enhver handytype, der har hænderne godt skruet på samt en rig og kreativ idéstrøm. Etplansvillaen er et dødsbo og overtages, som det står. Der er således intet til hinder for at slæbe det sidste interiør ud, viske tavlen ren og starte forfra med både planløsning og hele boligens udtryk. Til huset følger også en fin have, hvis potentiale i lige så høj grad venter på forløsning.I kommer til at bo ganske centralt i Nykøbing Sjælland, og både bussen, de daglige indkøb, Nykøbing Sjælland Station, skole og pasningstilbud er inden for kort gåafstand fra hjemmet. Dermed får I en særdeles praktisk placering, og foruden en hverdag, der nemt går op, kan I også glæde jer til et utrolig naturskønt område, hvor smukke sandstrande og fantastiske Grønnehave nås efter en cykeltur. Ejendommen er fra 1964 og fordeler 119 kvm over ét plan. Hvert et rum trænger til en kærlig hånd, og I kan med fordel lægge fra land i stuen, som er rummelig og desuden beriges af et dejligt, gennemstrømmende lys. Ved at lysne loftet og renovere væggene vil I hurtigt opleve et meget mere indbydende opholdsrum, som er klar til at blive indrettet med jeres personlige møblement. Måske I leger med idéen om at slå hul i væggen mellem stuen og køkkenet og derved opnå et åbent opholdsrum ideelt til at underholde gæsterne. Senge, klædeskabe og kontorartikler eller børnenes ejendele finder hjem i de to værelser, som begge byder på god plads. Endelig er der et badeværelse samt to indgange, hvoraf den ene vil være passende som bryggers. Alt efter behov kan boligen udvides, så I får et ekstra værelse eller to.Haven er anlagt med græs samt et mindre terrasseareal, der med fordel kan udvides. Solen skinner mange timer hver dag i den åbne have, og I vil formentlig lukke uderummet mere af og skabe en privat oase. Afslutningsvis er der en god garage….