Beskrivelse
Velindrettet 1½ plans udsigtsvilla ved Amager Strand – tilhørende Skolen ved Sundet – 165 m2 inkl. kontor/erhversdel
Velindrettet 1½ plans udsigtsvilla ved Amager Strand – tilhørende Skolen ved Sundet – 165 m2 inkl. kontor/erhversdelVelkommen til Amager Strand og denne fine 1½ plans villa som vi nu har fået fornøjelsen af at kunne præsentere jer for. Huset er opført i 1974 af forrige ejere og har dermed indtil nu kun huset to familier siden opførelsen. Huset er beliggende på en nem og overskuelig grund på 471 m2 og flere steder på grunden kan man finde solen som den bevæger sig igennem dagen. Huset indeholder 141 m2 veludnyttet bolig og hertil kommer 24 m2 sidebygning der er registreret som kontor/erhverv hvortil der er let adgang til fra huset. Der er mange anvendelsesmuligheder af denne bygning såsom netop kontor, liberalt erhverv eller blot som en teenage-hybel. Sidst men ikke mindst skal indkørslen med plads til to biler ligeledes fremhæves samt endelig fri P-tilladelse på de små veje helt ned til metroen.Husene her på denne del af Amager Strandvej ligger tilbagetrukket idet der her imellem er grønt areal samt stikvej ejet af grundejerforeningen.Indretningen består af entré med adgang til nyere flot badeværelse med brus. Til højre herfor ligger to virkelig gode værelser hvor der fra det ene er udgang til den hyggelige gårdhave hvor man kan finde eftermiddags- og aftensolen.Herefter stor og meget lys vinkelstue med brændeovn og udgang til den skønne terrasse hvor man får det fulde view over lagunen og Amager Strandpark – et betagende syn og der garanteres endvidere flotte solopgange. Sidst er der fin køkkenniche og skulle ønsket være det kan man snildt udbygge dette ind i stuen.Trappe fører op til 1. salen hvor man finder et stort rum med udgang til balkon hvor udsigten lige forstærkes i forhold til terrassen nedenunder. Endelig er der godt stort soveværelse. Man vil kunne etablere yderligere et værelse ved at opsætte skillevæg i det store rum.Området taler for sig selv men skulle man af uransagelige årsager ikke kende til Italiensvej-kvarteret og Amager Strand så giver vi det alligevel nogle ord med på vejen. Det er en vild udvikling der er undergået området i de seneste 20 år hvor det er gået fra nedlagt industriområde til det eksklusive boligkvarter vi i dag kender med stor strandpark, lagune, metrostrækning mod lufthavnen samt mod city. Her er der skudt flotte etageejendomme op med spektakulære udsigter mod sund og by, flere dagligvareforretninger, specialforretninger, bagerier, caféer, restauranter og livet leves nu let her ved Amager Strand med alt hvad hjertet begærer inden for rækkevidde.Når du køber en bolig gennem EDC, har du mulighed for at få en gratis flytteforsikring. Ønsker du denne, skal du sende en mail med “Ja tak” til flytteforsikring@gjensidige.dk


