Beskrivelse
Flot 4V tæt på vandet
Åbent hus med tilmeldingskrav 29/10 – klik på billede – Velholdt lejlighed med stort køkken-alrum og sydvendt altan i det rolige område mellem Nordhavns havnebad og Kastellet. Her får du en moderne lejlighed så tæt på havet, at du kan dufte saltvandet, når du åbner altandøren. Lejligheden har for nylig fået slebet gulvene og fremstår indflytningsklar.Selve lejligheden er godt indrettet med den store stue og køkken/alrum, 2 soveværelser samt stort badeværelse. Lejligheden indeholder desuden en rummelig entré med indbyggede skabe, hvor der er god plads til sko og overtøj. Boligens hjerte er det store opholdsrum med centralt hvidt køkken. Fra opholdsstuen er der udgang til den sydvendte altan, hvor solen kan nydes det meste af dagen, og fra spisestuen er der direkte udgang til gårdareal med plads til både leg og afslapning. Soveværelse beliggende mod gården, med kæmpe indbygget skab. Stort badeværelse med vaskesøjle, bruseniche og skabsvæg. Ekstra soveværelse/børneværelse/kontor.Ejendommen er opført i 2008 med elevator lige til døren samt parkeringskælder, hvor det er muligt at leje en plads.Her kommer du til at bo centralt på det eksklusive Østerbro i et roligt nærmiljø men tæt på alt hvad byen har at friste med. Gå en tur forbi Toldboden og følg vandet ind til Kongens Nytorv, løb en tur om Kastellet eller nyd havnebadet om sommeren og biografen om vinteren i Nordhavn. Når du køber en bolig gennem EDC, har du mulighed for at få en gratis flytteforsikring. Ønsker du denne, skal du sende en mail med “Ja tak” til flytteforsikring@gjensidige.dk …