Ametystvej 16, 4040 Jyllinge

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

God planløsning, dejlig have og super beliggenhed

Går I og drømmer om en idyllisk tilværelse med hus og have i rolige omgivelser? Om et veldisponeret og funktionelt hjem, hvor I kan flytte direkte ind, men også sætte jeres eget præg? Så læg vejen forbi Ametystvej 16, hvor vi nu viser denne 153 kvadratmeter store villa frem, og her skal I nok kunne finde jer til rette med alt det nødvendige for en velfungerende hverdag.Bag hoveddøren udbreder der sig en gennemtænkt planløsning, der giver plads til hele familien, hvilket allerede fornemmes fra entréen, hvor der bl.a. er nedgang til den fine kælder med flere disponible rum og et vaskerum. Tilbage i stueplan, hvor I vil bruge det meste af jeres tid, rummer hjemmet et godt køkken, der ligger op til den kæmpe vinkelstue, hvor hyggen kan indfinde sig blandt gode indretningsmuligheder, et dejligt lysindfald og en charmerende, afskærmet pejsestue. Hjemmet rummer i alt fire regulære værelser, der fordeler sig sådan, at I kan indrette separat forældre- og børneafdeling eller kontor- og værelsesafdeling. I husets ene ende finder I tre værelser med indbyggede skabe omkring boligens største badeværelse med separat brus, mens det fjerde værelse ligger placeret ved siden af endnu et funktionelt badeværelse. Fra stuen er der fra et af de store glaspartier udgang til en stor terrasse, som vender fordelagtigt mod sydvest og giver jer et ideelt sted at indrette havemøbler og nyde solens stråler på skyfrie dage. Derudover kan I herfra kigge til den grønne have, som ligger ugeneret bag en flot beplantning og byder på masser af plads til leg. Huset er yderligere tilknyttet en aflukket garage, der ligger i forlængelse af en lang indkørsel.Flytter I ind her, får I jeres daglige gang i Jyllinge, hvor det lokale liv er i trivsel, og naturen er tæt på. Her er de velassorterede indkøbsmuligheder i Jyllinge Centret kun en kort cykeltur væk, og i samme afstand finder I et hyggeligt byliv med flere restauranter og takeaway-muligheder. Jyllinge placerer sig skønt ud mod Roskilde Fjord, og naturen i området vil give dejlige omgivelser for hverdagen. I kan bl.a. nyde godt af badestrandene tæt på, såvel som at beroligende spadsereture til f.eks. Jyllinge Lystbådehavn vil blive fast inventar i ugens løb. Med adresse i Jyllinge befinder I jer ydermere centralt på Sjælland, hvor I på under 20 minutter i bil kan være i Roskilde, mens I efter tre kvarter vil befinde jer midt i København. Velkommen hjem!…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Ametystvej 16 , 4040 Jyllinge3.295.000 kr.17.438 kr/㎡Ejer Udgifter: 4.178 kr/mdrVillaEnergimærke: EStørrelse: 153 ㎡Grund: 899 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1973