Beskrivelse
Lys og imødekommende villa i roligt villakvarter ved skoven
Denne nyere villa fra 2008 ligger på en stille og rolig blind stikvej, grænsende op til boldbaner og omkranset af skovområder, der understøtter den skønne natur, der er her. I disse idylliske rammer er det fredeligt og trygt at bo, og har I børn er det et virkelig godt sted, hvor børnene selv kan komme omkring og der er frie grønne arealer og skoven at lege i. Villaen ligger i Ulstrup, der er en by, der har både pasningstilbud, skole, idrætsfaciliteter, indkøbsmuligheder, specialbutikker samt læge m.v. Som pendler er det også et godt sted at bosætte sig, da placeringen er god i forhold til både Viborg, Randers og Silkeborg. Naturen er bare noget særligt her, hvor Gudenåen bugter sig gennem landskabet langs byen. Denne beliggenhed er med andre ord for jer, der gerne vil bo i et roligt naturskønt område, og samtidig gerne vil være en del af et stærkt lokalsamfund. Vi skal her se en bolig, der er opført i et plan med 140 velindrettede kvm. Indretningen passer godt til børnefamilien, da man her får hele 4 gode værelser. De anvendte materialer er i et tidløst design, så her er det nemt at tilsætte jeres stil til indretningen. Man bydes velkommen i den pæne entré, der giver adgang til et praktisk bryggers og et badeværelse med bruseniche. Fra bryggerset er der videre indgang til køkkenet, der er opført med hvide fronter, hvilket giver et roligt udtryk. Her er godt med skabs- og bordplads og en halvmur skærmer lidt af ind til alrummet, hvor man kan samles omkring måltiderne. Fra alrummet er der udgang til den hyggelige terrasse. Med indgang fra alrummet ligger der to værelser og opholdsstuen, der har en god størrelse. Herfra er der ligeledes indgang til to værelser, det ene med skabsvæg, og det store glasparti i stuen lukker godt med lys inden for og giver udsigt til den grønne have.Uderummet er anlagt så det er let at holde. Det består primært af græsplæne omkranset af hæk, og i haven er der enkelte dekorative buske og små træer. Det er en rigtig familiehave med plads til leg og afslapning på den solrige terrasse. Til villaen hører tillige med carport med medfølgende redskabsskur….