Beskrivelse
Det er bestemt ikke hver dag, at muligheder som denne byder sig til. I et af Roskildes populære villakvarterer udbyder vi nemlig nu en veldisponeret, charmerende og lys ejendom, hvor der er mulighed for at sætte sit eget præg. Rammerne om en god og velfungerende hverdag er allerede sat, og I får selvfølgelig mulighed for at skabe et hjem, der er skræddersyet efter jeres ønsker, visioner og behov.Adressen er Anemonevej 11, og her venter en gedigen og klassisk etplansvilla fra 1968 med et arkitektonisk udtryk, der er klassisk for byggeperioden. Den 728 kvadratmeter store matrikel er anlagt med en lang og flot indkørsel, en stor og mulighedsrig garage samt den hyggeligste have, der står med flot, grøn beplantning og solrige hyggekroge.Huset fordeler sig over 117 veldisponerede boligkvadratmeter, og hjemmet står med flotte, originale detaljer såsom indbygningsskabe. Planløsningen fordeler sig over tre værelser med skabe, to gode badeværelser, entré og gangareal, bryggers med egen indgang, et funktionelt køkken samt en stor og lys stue med videre afsæt til udestuen. Samtlige rum er regulære og møblerbare, og der er endda mulighed for, at I kan sætte jeres eget præg på planløsningen – hvis I f.eks. drømmer om køkken-alrum, er det nemt at fjerne væggen mellem køkken og stue.Anemonevej er hyggelig og rolig, og vi befinder os i et attraktivt kvarter centralt placeret i Roskilde tæt ved Sjællands Universitetshospital. Området præges af fredelige villaveje, og i kort afstand har I bl.a. dagligvarebutikker. 400 meter fra hoveddøren ligger Østervangsskolen, og ved siden af ligger både Børnehuset Hobitten og Børnehaven Solsikken til de yngste familiemedlemmer. Der er samtidig kun 1 kilometer til Roskilde Station og resten af midtbyen, ligesom man er hurtigt og nemt forbundet med motorvejen.Vil du se flere spændende boliger?…