Beskrivelse
Smukt træhus i attraktivt miljø
Drømmer I om ny bolig?Her får I 225 veldisponerede kvadratmeter bolig, plus 59 kvadratmeter garage, en herlig have og et dejligt nærmiljø. Villaen er fra 2010 og er meget flot og markant med sine sort/hvide facader, et sortglaseret tag, og er beliggende på en 1.765 m² stor grund. Pænt tilbagetrukket, og med en virkelig flot anlagt have og omgivelser rundt om. Villakvarteret grænser op til grønne arealer og naturen, og her er både roligt og meget børnevenligt. Give midtby kommer man nemt og hurtigt frem til, da kvarteret har sikre stisystemer. Det samme gælder for både skole, pasningstilbud, lægehus, og idrætscenter. Og også Give golfklub ligger i umiddelbar nærhed herfra med sine åbne rekreative arealer. Indenfor i villaen, er der lækkert og lyst, og en super indretning, der passer perfekt til familien. Både stilen og kvadratmeterne i villaen er gennemtænkte, og der er funktionelle detaljer og flotte valg mange steder i huset. Mens man let fornemmer, at her løber en rød tråd gennem hele villaen, med ens gulve med gulvvarme, samme lofter og samme gennemgående inventarvalg i begge badeværelser og køkken. Hjertet i villaen, er det store lyse alrum og stue, som til sammen skaber et dejligt opholdsmiljø, hvor uderum og haven udenfor naturligt kommer med indenfor, og lynhurtigt kan forenes via terrassedøren imellem de to afdelinger. Køkkenet er indrettet, med køkkenø, så der er plads til samvær og familietid, så man kan være sammen mens der laves mad. Indretningen har tre gode børneværelser plus soveværelse, og med badeværelse i begge ender af huset. Her er også indtænkt masser af opbevaringsplads, både i det integrerede viktualierum, et walk-in-closet, og i skabe og skuffer i både det store køkken, bryggers og i garagen. Fra garagen har man i øvrigt direkte adgang fra til husets bryggers, så indkøb og regnvejr aldrig er irriterende at komme hjem til. Villaens tilhørende dobbelte garage, giver både plads til biler, indendørs boldspil, gadefest eller som et mindre værksted til mountainbikes, eller anden fritidsaktivitet. Omkring både hus og garage er der flisebelægning, og en meget velanlagt have, med vandspil, drivhus, højbede og mange flotte træer og buske. På havesiden mod syd og vest er der både overdækkede terrasseområder, og private terrasser, hvor man kan sidde og nyde sommeraftner med familie og venner. Geografisk er villaen beliggende så mortorvejstilkørslen kan nås på under 10 minutter til de omkringliggende byer Vejle, Herning, Horsens og Kolding, ligesom Billund Lufthavn kan nås i bilen på 12 minutter….