Anemonevej 2, 4300 Holbæk

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

SUPER VELDISPONERET OG RENOVERET ETPLANSVILLA PÅ ROLIG VEJ

Vi glæder os allerede til at hilse jer velkommen her på Anemonevej 2 her i Holbæks veletablerede østby. Beliggende på én af Munkholmvejs rolige sideveje fuld af stier skal I stoppe op foran en hjørnegrund, hvor en gedigen murstensvilla gemytligt præsenterer sig.Det er et hjem, der løbende og særligt inden for de sidste tre år er blevet rigtigt godt opdateret. Så ja, opførelsesåret siger 1966, men al el, gulve, fibernet, og i det hele taget inventaret lever op til en problemfri og flydende tilværelse uden farlige store udgifter lige om hjørnet.Der er tale om 108 kvadratmeter, der virkelig er givet godt ud. Den veldisponerede planløsning tilbyder jer en entré i forbindelse med en fin fordelingsgang, hvorfra I får åben adgang til det flotte Vordingborg-køkken. Videre byder boligen på en sydvestvendt og dejligt lys vinkelstue med rigelig plads til både spisebord, sofagruppe og læsehjørne, tre værelser, hvor særligt det største tilbyder jer godt med indbygget skabsplads, og slutteligt finder I både et flot badeværelse med gulvvarme og et bryggers, hvoraf sidstnævnte også giver mulighed for at etablere et ekstra toilet, skulle dette ønskes.Har I søde munde? Og er der altid plads til lidt hjemmelavet æblekage med friskrørt flødeskum? Så er I landet det helt rigtige sted. Haven gemmer nemlig på intet mindre end syv forskellige typer frugter og bær, hvor vi bl.a. kan nævne æble, pære, kirsebær, figen og blåbær … Og hvilket bedre sted at nyde både det bagte såvel som de nyplukkede sommerbidder end på terrassen? De solvarme fliser vender helt idéelt mod syd, hertil med delvist overdække, så I kan nyde godt af både sol og sval skygge hele dagen lang. Det bliver kun bedre med sandkasse, græsplæne, de prydende bede og selvfølgelig flagstangen, der kalder på sommerfester og herligt selskab fra tid til anden. Og som om det ikke var nok, kan vi desuden nævne, at tegltaget er fra 2015, vinduerne er udskiftet, og fjernvarmen er lige på vej.Sådan en beliggenhed er lige noget for den unge familie, ligesom par i alle livets stadier utvivlsomt vil kunne se stort potentiale i sådan et pænt og ordentligt hjem. Det er også sådan et klientel, der allerede præger kvarteret, som ligger idéelt både ift. hverdagens destinationer og hverdagens små pusterum. Sidstnævnte har I både i de mange trygge, grønne stier, der eksempelvis forbinder jer med Holbæk Fælled, og samtidig er der godt en kilometer ned til fjorden mod marinaen. Stierne kan I også benytte mod Bjergmarkskolen og det aktive fritidsliv i hallen, mens private Andreasskolen og flere institutioner ligger lige på den anden side af ejendommen. Det samme gør jeres nærmeste supermarked, Netto, mens den pendlende mod både Roskilde og København vil værdsætte både det hurtige vejnet og den naturskønne tur langs skoven og Munkholmbroen….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Anemonevej 2 , 4300 Holbæk2.595.000 kr.22.664 kr/㎡Ejer Udgifter: 3.030 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 108 ㎡Grund: 725 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1966