Annalyst 106, 7430 Ikast

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Arkitektonisk villa med udsigt til natur i Ikast

På en ganske central beliggenhed i Ikast står denne særegne villa, hvor en arkitektonisk streg og en helt særlig udsigt til grønne arealer og fine søer er nogle af de væsentligste kendetegn. Adressen forener på den måde alt det praktiske og korte afstande til byens muligheder med kig til dyre- og fugleliv, og boligen understøtter til fulde de flotte omgivelser med enorme vinduespartier, som på samme tid sikre et lyst og indbydende udtryk på tværs af de to etager.

En flot udsigt og en god adresseVillaen er tydeligt orienteret mod de to søer mod sydvest. I den retning er huset forsynet med store vinduespartier, og fra både stueplanet og førstesalen får man et udmærket overblik. Bag søerne er der grønne enge, og skønt man er ret centralt i byen, så tiltrækker de fredelige omgivelser ikke kun menneskets blikke, men også alskens dyr fra svaner og ænder til ræve, rådyr og harer.

Beliggenheden på en stille, lukket vej i et nyere villakvarter er fordelagtig også fra et mere praktisk synspunkt. I Ikast er der selvsagt alt det, man har behov for, men det kan måske nok være interessant at vide, at byen har tradition for store sportspræstationer, og at forholdene i idrætsanlæggene er derefter. Derudover kan man bide mærke i den korte afstand til Herning, som man kan nå på bare et kvarter i bil.

Vellykket arkitekturSet udefra kunne det ligne, at villaen er bygget i tre afsnit. Der er således tre tagrygninger, og den midterste sektion har man på fineste vis ladet udgøre et enormt vinduesparti, der går fra gulvet i stueplan til loftet på førstesalen. Etageadskillelsen er åben, og inden døre i det fuldmurede byggeri er der på den måde lagt an til et smukt lysindfald og en luftig fornemmelse.

I stueplanet er køkken-alrummet placeret, og hvor køkkenet er lavet i et klassisk design med hvide fronter og sorte bordplader, så er der i alrummet en forrygende loftshøjde. Den åbne forbindelse mellem alrummet og stuen ovenfor understreges af den dekorative stenbeklædte væg, som følger brændeovnens røgkanal hele vejen op. På førstesalen er der indrettet en enorm stue med høje, brede glaspartier mod sydvest og et anseeligt soveværelse med tilhørende walk-in-closet og badeværelse.

I stueplanet bliver de i alt 258 kvadratmeter fuldendt af yderligere tre værelser, et badeværelse og et bryggers. Der er desuden direkte adgang til carport og to rum bag denne. De blev i 2021 sat i stand med blandt andet epoxygulv.

Store terrasser i den dejlige havePå begge sider af det fremskudte panoramavindue er der på førstesalen arrangeret anseelige terrasser. I kraft af disses position i forhold til solen kan det ikke undgås, at der som minimum er sol på den ene, mens der nedenfor, altså foran alrummet, også er anlagt en meget stor terrasse. Denne er delvist overdækket, og i midten har man arrangeret en havedam, der eksempelvis er velegnet til koikarper. Mellem terrassen og den grønne del af haven står veltrimmede hække, der både afskærmer for indkig og skaber en flot overgang mellem trædæk og græsplæne.

Liebhaver…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Annalyst 106 , 7430 Ikast5.750.000 kr.22.549 kr/㎡Ejer Udgifter: 3.129 kr/mdrVillaEnergimærke: BStørrelse: 258 ㎡Grund: 1269 ㎡Antal værelser: 7Opført i: 2005Sidste tilstandrapport er fra: 2023-11-23 check den her