Anne Marievej 6, 3550 Slangerup

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

STOR UDSIGTSVILLA TIL DE PLADSKRÆVENDE KØBERE

STOR UDSIGTSVILLA TIL DE PLADSKRÆVENDE KØBERE Centralt i Slangerups hævede, smukke terræn ligger der på fredelige Anne Marievej 6 en stor og flot velholdt villa med i alt 240 etagemeter fordelt i to plan. Villaen blev opført i 74 af den lokale snedkermester – fuld af sjæl og tilmed med en skøn have i forskellige niveauer, hvor I kan lade jer inspirere af det sydlanske.DEN ORIGINALE DNA ER BIBEHOLDT MED KÆRLIG VEDLIGEHOLDELSETilbage står endnu det originale smukke egeparket, ligesom skydedørene i stuen ud til den sydvendte altan, efterlever den røde tråd i egetræ. Flere originale detaljer ses stadig i huset, selv om det løbende er blevet moderniseret og vedligeholdt. Hele huset er bl.a. tjekket igennem hvad angår elinstallationer, da sælger købte det; diverse er blevet udskiftet i underetagen, ligesom gulvafløb er blevet udskiftet, hvor det har trængt. Der er foretaget radonmålinger, der faldt godt ud, og det meste udvendigt er blevet malet, dvs. carport, skur, udhæng, altan mv. Jernstolperne og jernbjælken, der bærer udhæng og altan på husets sydside, er efterset og styrkeberegnet ift. holdbarhed af ingeniør i 2019, og det hele er sandblæst og malet samme år for at sikre mange års fremtidig holdbarhed. I står altså med et indflytningsklart hus, som I kun skal lægge sidste hånd på, hvis særlige drømme går og bobler inden i jer.Seneste modernisering skete i underetagens badeværelse i 20, hvor kloakken under fundamentet er strømpeforet, hertil med gulvvarme, og væggen ud mod terrænet er udskiftet, ligesom alt inventar naturligvis også er det. Sælger har altid brugt lokale professionelle håndværker til det arbejde, de har fået udført. DETTE ER EN EJENDOM, HVOR KUN FANTASIEN SÆTTER GRÆNSEN Bestil en fremvisning, og gå på opdagelse med dine drømme.Børnefamilien vil glædes over den gode plads: Der er fire gode værelser, og I har mulighed for at etablere flere private rammer eller værelser, hvis I har brug for det. Er I imidlertid livsnyderparret, vil I værdsætte de rige muligheder for hobby både inde og ude. Her brillerer underetagens multirum med det tilstødende opbevaringsrum, hjemmekontor, yogalokale, krearum eller hvad end I går og drømmer om.UDFOLD JER I EN LYSFYLDT TILVÆRELSE Og så er der overetagen, der har wow-effekt: Her byder lyset og den “lange” udsigt over marker, by og naturens tykke trækroner jer velkommen hver dag. Her kan I nyde både kaffen og på den sydvendte, solrige altan, som løber hele vejen langs husfacaden med udgang fra både stuen og soveværelset. Dette giver et fantastisk lysindfald i hele overetagenPLADS TIL GRØNNE FINGER OG TRAMPOLINAlt i alt er der tale om et absolut velskabt hjem. Det bliver kun bedre med den have, der folder sig ud på grundens godt 900 kvadratmeter. Den er passet med respekt for biodiversiteten, og I vil opleve, at nye blomster finder hjemme her og vælger at pible op af jorden, som lyset kommer, og dagene bliver længere. For den havekyndige er der masser af muligheder for at lade de grønne fingre blomstre om kap med bedene, ligesom nye projekter i drivhuset kun venter på at blive realiseret. DEN GRØNNE UDSIGT KOMMER MED FRED OG RO Kronen på værket er beliggenheden, for her skal I finde hjemme for enden af en blind villavej med søde naboer. Området er præget af mange andre blinde veje, så I trygt kan sende ungerne cyklende ud på egen hånd mod næste legeaftale, ligesom Slangeup Skole afd. Byvang og Kingo ligger ti minutters gang herfra. Lytter I efter et øjeblik, hører I kun støjen af pippende småfugle og hertil en behagelig ro at finde sig magelig i. Via trappen fra hoveddøren på overetagen kommer I hurtigt op til Kongensgade – og herfra har I by, natur, skole og idrætshal lige inden for jeres rækkevidde. Tag mod Kirkeengen, Slotsmosen og videre mod Lystrup Skov, når I skal på opdagelse i områdets skønne naturoplevelser, der er oplagte til både gå- og løberuter. Er I til den tohjulede, findes et meget populært mountainbike-spor i skoven ti minutters trillen herfra, og er vejret til et dyp, skal I helt sikkert tage turen mod Buresø. Hertil byder det aktive foreningsliv sig til med muligheder inden for de fleste sportsgrene: Særligt kan fremhæves den lokale svømmeklub og de blå spejdere i Lystrup Skov. Slutteligt kan I læne jer tilbage på den lokale Café Rosa, der med sin hyggelige atmosfære byder på god kaffe og bløde og fugtige kager bare tre minutters gang herfra. Et ordentligt, rummeligt, og ganske unikt udsigtshjem, der så afgjort er et besøg værd – Bestil din personlige fremvisning i dag….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Anne Marievej 6 , 3550 Slangerup3.750.000 kr.17.202 kr/㎡Ejer Udgifter: 4.321 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 218 ㎡Grund: 908 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 1974