Beskrivelse
Velkommen til et sjældent udbudt rækkehus her på Ansager: Her hersker en helt særlig atmosfære, og man føler, at man er i en lille by i byen. Boligen tæller 123 kvm og egner sig til en bred køberskare, og beliggenheden er rolig med bl.a. bageri, Rema 1000, skole og busforbindelse inden for en radius af 350 meter.Ansagervej er en lille, lukket vej, og dette rækkehus ligger i den lukkede ende, hvorfra der er stisystem videre rundt. Bebyggelsen er fra 1982, og denne bolig ligger i den ene ende med nabo kun til den ene side. På den anden side af vejen har I husets private carport, skur og parkeringsplads, og som et ekstra plus har foreningen grønne fællesarealer, som kan tilgås direkte fra haven.Stueetagen fordeler sig over en entré, et praktisk bryggers med vaskemaskine og tørretumbler, et gæstetoilet samt et stort leverum med plads til hverdagslivet. Her ligger spisestuen og dagligstuen nemlig på hyggeligste vis i åben forbindelse med hinanden, og det samme gør sig gældende for Invita-køkkenet, der er tidløst og funktionelt med integrerede hårde hvidevarer samt god bord- og skabsplads. Førstesalen afrunder huset med en repos, tre værelser og et badeværelse, og vi kan desuden oplyse, at der er gulvvarme i entréen, bryggerset, gæstetoilettet og på badeværelset.I kan se frem til at tilbringe solskinsdagene udendørs i den dejlige, sydvendte have. Herude er der masser af sol, og den er på fineste vis anlagt med både terrasseområde med markise, pizzaovn, drivhus, højbede og græsareal – og der er nem mulighed for at etablere et udekøkken, hvis I drømmer om det.Ansagervej ligger som et lukket vænge i Kristrup, og med denne placering er I sikret en velfungerende hverdag. Få minutters gang fra huset ligger der både Rema 1000, bageri, take-away, skole og daginstitution, men til trods for den centrale beliggenhed er der helt roligt og fredeligt omkring boligen. Som et ekstra plus er der nem adgang til bybus, kort afstand til Randers C og få minutters kørsel til motorvejen….