Ansøvej 35, 8654 Bryrup

8654 ansovej 35 1
 
0 0 votes
Global vurdering
0 Anmeldelser
Inline Feedbacks
Vis alle anmeldelser

Beskrivelse

Privat paradis på stor naturgrund omgivet af fred og ro

Renoveret villa i det midtjyske søhøjland syd for Silkeborg.Den rå natur har magiske kræfter og en stor indvirkning på krop og sjæl. Det vil du hurtigt opdage her på Ansøvej 35 i Bryrup, 20 minutters kørsel syd for Silkeborg. Den otte hektar store og kuperede naturgrund med skov, eng, åløb og søer er dit og familiens private helle med total ro og en udsigt som et levende maleri. I de nærliggende småbyer – Vrads, Bryrup og Them – har I skole, indkøbsmuligheder, idrætstilbud og et aktivt kultur- og foreningsliv tæt på. Den 164 kvadratmeter store 70er-villa er renoveret i en rå og enkel stil, der passer godt ind i omgivelserne, og boligen har et lavt energiforbrug.BRYRUP – Den hyggelige stationsby ligger i en markant dal i det midtjyske søhøjland, hvor det kuperede landskab er domineret af skov med flere søer. Engang var Bryrup et stop på jernbaneforbindelsen mellem Horsens og Silkeborg. Jernbanen er i dag nedlagt og omdannet til en smuk natursti, som skærer sig igennem det bakkede terræn, så du kan gå, cykle eller løbe på et jævnt underlag. Fem kilometer af den gamle jernbanestrækning mellem Bryrup og Vrads er imidlertid bevaret og fungerer i dag som veteranjernbane.I Bryrup finder du skole, butikker og idrætstilbud, og i Vrads – som ligger endnu tættere på – kan du handle hos købmanden eller spise på restauranten i den gamle stationsbygning. Der er samtidig et godt sammenhold i den lille landsby og et aktivt foreningsliv. Herfra kan børnene også køre med skolebussen til Silkeborg, hvis de ikke går på Bryrup Skole, der har ni klassetrin.Ud over Silkeborg mod nord har du heller ikke langt til Herning, Horsens, Vejle, Skanderborg og Aarhus.Natur til alle siderUanset hvilken retning du kommer fra, er køreturen hjem en oplevelse i sig selv. Det er, som om turen gennem det bakkede og bevoksede landskab forbereder dig til hjemkomsten. Når du drejer fra landevejen, kører du en kilometer ind i skoven, hvor landskabet til sidst åbner sig for dig, og du er hjemme. På skovvejen ligger kun ét andet hus, og du er således nærmest fuldstændig ugeneret.Ligesom omgivelserne er din egen otte hektar store grund kuperet og varieret. Fra den flade eng med søer og siv nede foran huset over den nyplantede lyngbakke, hvor du kan få en flok lokale får til holde græsset, til de mindre skovområder, der vokser sammen med den omkringliggende skov, hvoraf noget er fredskov. Til jul kan du gå ud og fælde dit juletræ på egen grund, ligesom du kan jage bl.a. råvildt, dåvildt og kronvildt.Grunden har tidligere rummet et dambrug med flere tusinde fisk i et væld af bassiner. En omfattende genopretning af naturen er udført i samarbejde med Silkeborg Kommune, og det er i dag svært at forestille sig, at her ikke altid har set ud, som der gør i dag. Så vellykket er genopretningen, der desuden har taget højde for den store biodiversitet. En vold stikker op i landskabet til glæde for insekter og isfugle, mens nogle af søerne fungerer som okkeraflejring for Salten Å, der snor sig gennem grunden. Rå og gennemført stilOmgivelserne byder på nye oplevelser hver eneste dag – afhængig af vind, vejr og årstidens humør. Nogle dage vil du gerne bare nyde naturen hjemmefra, og såvel fra terrasserne som inden døre har du en betagende udsigt, der er som et levende maleri, hvor du hele tiden vil opdage nye detaljer. Store vinduespartier lukker naturen helt ind i rummene, der i deres lyse og enkle stil lader omgivelserne komme til deres ret. Der er også direkte udgang fra flere af rummene, så du hurtigt kan komme i forbindelse med naturen på den omkransende træterrasse.Renoveringen af villaen, der er opført i 1970 og senere tilbygget, er sket i tæt samarbejde med Atelieret Arkitekter og udført i mellem 2018-2023. Boligen har eget vandværk og er opvarmet med jordvarme via gulvvarmen i hele stueplan. Foran de tre værelser, som ligger på række, strækker endnu et fællesrum sig. Her kan du tænde op i pejsen på en råkold dag og nyde den ekstra varme og den knitrende hygge, mens vejret raser på den anden side af vinduerne.De lyse værelser har alle indbyggede skabe og der er mulighed for at inddrage en del af fællesrummet til et ekstra værelse, ligesom du kan udnytte loftet til at skabe endnu mere plads. Praktisk kælder og rummelige udhuseUnder de 164 kvadratmeter bolig har du desuden 40 kvadratmeter kælder med praktiske rum – herunder vinkælder, vaskerum og teknikrum samt værksted, som derfor ikke optager plads ovenpå. Den store grund byder også på et par rummelige udhuse hvoraf det ene er renoveret og har været anvendt til eget Gin-destilleri.Flyt direkte ind i den renoverede villa i dette fredfyldte paradis, hvor du allerede i indkørslen mærker naturens magiske kræfter og positive indvirkning. Her kan du og familien bo i pagt med omgivelserne og samtidig have skole og indkøb m.m. relativt tæt på….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Ansøvej 35 , 8654 Bryrup8.200.000 kr.29.807 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.678 kr/mdrVillaEnergimærke: A2010Størrelse: 206 ㎡Grund: 82541 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1970Sidste tilstandrapport er fra: 2024-02-16 check den her

0
Vi savner din anmeldelse, håber du bidrager :-)x