Beskrivelse
Velkommen til Åparken i Ansager!
Dette hyggelige hjem er perfekt placeret i et børnevenligt kvarter for enden af en lukket vej med kort afstand til skole, Søparken og den skønne natur omkring Ansager.
Boligen byder på en sublim indretning med mulighed for både forældre- og børneafdeling. Her er to badeværelser, begge med gulvvarme. Boligen er særdeles godt indrettet uden spildplads. Der er to store børneværelser, heraf det ene med walk-in closet, et kontor/værelse og et rummeligt soveværelse.
Køkkenet med spiseplads er hjertet af hjemmet. Stuen er indrettet og rummer ikke kun plads til den store hjørnesofa, men også til et spisebord samt et funktionelt kontor eller hygge hjørne.
Haven er en lille oase, hvor du kan slappe af på den overdækkede terrasse, omgivet af blomster og grønne områder. Den kombinerede prydhave og nyttehave giver dig mulighed for at dyrke dine egne frugter og grøntsager, mens den store plæne er det ideelle sted til leg og sportsaktiviteter
Ansager byder på mere end bare et hjem; Lokalsamfundet er præget af kulturarrangementer, fællesskabsaktiviteter og et væld af fritidsinteresser. Ansager er også en af de smukkeste byer i kommunen med åen, der slynger sig igennem byen.
Vi glæder os til at vise dig boligen frem….