Beskrivelse
Familievenlig villa med soveværelser og tre værelser samt to badeværelser
Fuldmuret og velindrettet villa på 178 gennemtænkte kvadratmeter, hvor der er fortrinlig plads til børnefamilien og med en god beliggenhed på en fredelig villavej. Villaen ligger i en lukket lomme med et sikkert stisystem til skole, børnehave og midtby. Trækker naturen er der særdeles optimale muligheder i Skjern Ådalen, hvorfra man kan gå, løbe, cykle langs diget og nyde/beundre det rige dyre-/fugleliv.
Villaen er bygget i 1997 og tilbygget med yderligere kvadratmeter til stuen i 2004. Stuen danner helt klart husets hjerterum og samlingspunkt, hvor der er fokus på lysindfaldet og rumfornemmelsen med loftet til kip i den bagerste del ud mod haven. Fra stuen er der fordeling til husets øvrige rum, brændeovn og udgang til have og terrasse. I den ene side finder man afdeling med soveværelse og et værelse samt badeværelse med bruseniche. I den anden side ligger et værelse og afdeling med værelse og eget badeværelse med bruseniche, bryggers med bordarrangement med håndvask samt vaskemaskine og tørretumbler. Køkken med spiseplads og mulighed for at vælte væggen ind til stuen. Mindre entré. Gulvvarme i hele huset.
Med til villaen hører en nem og overskuelig grund på 832 m2, hvor der er lagt fliser hele vejen rundt om huset. Terrasse både foran og bagved huset, en god indkørsel samt parkeringsforhold. Garage, værksted og skur til haveredskaberne. Ladestander til elbil….