Beskrivelse
Aldeles lækkert rækkehus i Torsted
Beliggenheden er i top på Apollovej, her er du tæt på det meste. Der er gåafstand til Østerhåbsskolen, den nye leg- og læringspark, indkøb i form af Rema1000, daginstitutioner, idrætsfaciliteter og meget mere. Horsens centrum og motorvejen er bare 5-10 minutters kørsel væk. Der er yderligere gode busforbindelser mod centrum, hvor du kan nyde godt af byens mange tilbud med bl.a. caféer, butikker, koncerter og dejlig natur.Rækkehuset har gennemgået en større renovering omkring 2014, så det i dag fremstår utroligt lyst og moderne bl.a. med gipslofter og filt på væggene, herudover er der blevet lavet et lækkert køkken/alrum og stue som det helt centrale rum i huset. Det kan også nævnes at der er skiftet til træ/alu vinduer, lavet et flot badeværelse samt skiftet til fjernvarme. INDRETNING:Flisebelagt entre med garderobeplads – flot gangareal med adgang til husets 2 værelser – et fint værelse samt et stort soveværelse hvor de gamle skabe er flot malet/istandsat. Flot badeværelse med bruser. Særdeles flot køkken med masser af skabsplads og udgang til haven/terrasse. Køkkenet er i åben forbindelse med den kombinerede alrum- og opholdsstue med gode muligheder for indretning samt flotte klinker på gulvet. Særdeles praktisk og flot bryggers hvor cykel og haveredskaber kan trækkes igennem uden at komme gennem boligen. Her får du et rækkehus i Torsted som ingen andre har.Haven er overkommelig med en stor dejlig syd-/vestvendt terrasse, som indbyder til afslapning og hygge. Herudover er der carport samt udhus….