Beskrivelse
FLOT OG VELHOLDT MURSTENSVILLA CENTRALT I TOMMERUP
Lige her i Tommerup, nær Fyns åbne landskaber, finder I denne dejlige villa. Den egner sig perfekt til den lille familie og har to gode værelser samt køkken og stue i åben forbindelse. Ude får I en have med flere gode terrasser samt et udhus og en integreret garage.Huset ligger på en fredelig villavej. Fra adressen er der kort afstand til et supermarked og knap ti minutters gang til byens skole med tilhørende fodboldbaner. En daginstitution ligger halvanden kilometer fra matriklen. Området byder på både marker og skovarealer med mulighed for naturoplevelser i fritiden. I har fem minutters gang til et busstoppested, og regionaltoget kører fra stationen i Tommerup Stationsby.Boligen fra 1962 fremstår meget velholdt og lige til at flytte ind i. I får 104 lyse kvadratmeter at brede jer på, og der er flotte, slidstærke gulve overalt.Fra fordelingsgangen er der adgang til næsten alle husets rum. I mellemgangen til køkkenet finder I en hyggelig alkove, hvor man kan trække sig tilbage med sin Ipad. Køkkenet er stort og veldisponeret. Lyse Kvik-elementer med integrerede hvidevarer giver jer masser af opbevaringplads, og med et spisebord, kan familien kan samles her omkring måltiderne.Fra stuen er der adgang til den ene terrasse, og I kan let arrangere rummet med et stort sofaarrangement og eksempelvis et legehjørne.De to værelser har begge udsigt til haven samt indbyggede skabe til garderoben. Badeværelset er holdt i lyse farver med hvide klinker på væggene og er indrettet med en bruseniche. Et stort bryggers rummer let alt overtøjet og har samtidig gode vaskefaciliteter.Haven er let at holde, og især terrasserne kommer til at give jer dejlige stunder sommeren igennem: enten samlet omkring grillen eller dasende på en solseng med en god krimi.Er dette jeres fremtidsbolig? Så kontakt os for en fremvisning….