Beskrivelse
Flot familievilla i naturskønne omgivelser nær Kalundborg
Turen går til Årby, hvor I inviteres indenfor i denne indbydende villa. Hjemmet har en rigtig god ruminddeling, der gør den oplagt til børnefamilien, som kan se frem til tre værelser, dejlige opholdsrum og en brugbar kælder med mange muligheder. Indretningen suppleres af et skønt terrassemiljø med masser af sol og en naturskøn udsigt til åbne marker. Velkommen hjem.Lyse rammer til familielivetRundturen starter i det store køkken-alrum, hvor I samles om madlavningen og måltiderne. Køkkenet præsenterer sig moderne med grebsfrie elementer og godt med bord- og skabsplads, og spisebordet arrangerer I også let herude, mens I fra vinduerne kan nyde udsigten til naturen omkring jer. Stuen ligger tilstødende og udgør et hyggeligt opholdsrum til afslapning til lyden af den knitrende brændeovn.Videre fordeler den veldisponerede planløsning tre værelser i fornuftige størrelser, som I nemt fordeler mellem jer i husstanden, foruden et badeværelse med bruseafsnit. Dertil supplerer den anvendelige kælder med et praktisk vaskerum og flere disponible rum, I kan bruge til et væld af formål.Sol i haven og udsigt til markerPå den vældige terrasse slapper I af og nyder måltider under åben himmel, mens solen skinner fra sydvest. Imens kan børnene boltre sig på den store grund med masser af plads til leg og boldspil på græsset. Grunden grænser direkte op til det vidtstrakte marklandskab, som I får en pragtfuld udsigt til, hvilket bidrager til en fredfyldt og idyllisk atmosfære.Tæt på hverdagens fornødenhederI bosætter jer i landlige omgivelser, men stadig med alle dagligdagens bekvemmeligheder inden for nær rækkevidde. Bussen kan I hurtigt spadsere til, alt imens cyklen på ingen tid fragter jer til børnepasning, skole og sportshallen. I har heller ikke mere end små ti minutter bag rattet ind til Kalundborg, hvor I også finder indkøbsmuligheder.


