Beskrivelse
Fantastisk lys og indbydende hjørnelejlighed med 2 altaner!
Indretning:Fantastisk lys, indbydende og flot istandsat hjørnelejlighed med 2 altaner. Lejligheden indeholder fordelingsentré med god opbevaringsplads. Herfra adgang til samtlige rum i lejligheden. Kæmpe lys hjørnestue med smukke detaljer som rosette og stuk, der fungerer som lejlighedens “hjerte”. Den store hjørnestue byder bl.a. på flotte lyse plankegulve, smukt stukloft samt adgang til lejlighedens dejlige altan med morgensol. Endvidere byder lejligheden på endnu en stor spisestue, stort soveværelse med god plads til skabsvæg og ligeledes adgang til endnu et værelse. Hertil et lækkert flisebadeværelse fra 2015 i moderne nuancer og materialer, samt et separat toilet med håndvask. Fra det flotte og veldisponeret køkken med rene linjer og god skabsplads, er der udgang til endnu en altan, hvorfra I kan nyde aftensolen medudsigt over den store grønne baggård. Uden tvivl en attraktiv planløsning som appellerer til et bredt publikum – en perfekt familielejlighed, som også er delevenlig. Ejendommen:Pæn og velholdt murstensejendom opført i 1907. Ejendommen byder bl.a. på fjernvarme, dørtelefon, termovinduer, loftsrum, fælleslokale og nyere renoveret opgang. Endvidere et af Vesterbros flotteste grønne gårdmiljøer med bl.a. legeplads, boldbane, rekreative områder mv. Området:Beliggende på den rolige, brede og brostensbelagte Arkonagade – blot et stenkast fra den attraktive Sønder Boulevard. Her mærker man i høj grad Vesterbros unikke og behagelige stemning og fantastiske nærmiljø med et væld af små hyggelige caféer og små specialbutikker. Et område og en bydel som er helt fremme blandt de mest populære i København i øjeblikket. I bred udstrækning får du derfor alt hvad hjertet….