Beskrivelse
Moderne villa fra 2012 – stor grund, dobbeltgarage og værksted
Kombinationen af en moderne fuldmuret villa i landlige omgivelser er sjælden, og de unikke kvaliteter ved Armosevej 20 forstærkes blot af, at villaen ligger sølle fire kilometer fra den helt centrale bymidte i Lemvig. Det trækker også godt op, at villaen har selskab af en dobbeltgarage og et højloftet værksted på 116 m². Begge ligger i direkte tilknytning til huset og er opført i samme stil for et flot helhedsindtryk.
Ejendommen kommer til syne ved foden af en grusvej, som deles med tre spredte naboer. Her er langt mellem husene, og i stedet er det markerne omkring jer, der stiller den rolige og fredelige stemning i fokus. Derudover har ejendommen godt 2 hektar tilhørende jord, hvor kun fantasien sætter grænser for mulighederne. Der bliver dannet rammer om haven af de omkringliggende træer, som giver læ for vinden, mens man stadig har mulighed for at skimte ejendommens flotte udsigt over omkringlæggende landlige omgivelser og Lemvig by. I krogen af huset kan den sydvendte og flisebelagte gårdsplads nemt dublere som terrasse.
Villaen fra 2012 udgør et fremsynet byggeri med 6 kW solceller og jordvarme, som sørger for gulvvarmen i hele huset. Indenfor møder I 212 m² bolig, og der er direkte adgang fra villaen til dobbeltgaragen og videre til værkstedet, som både har elektrisk port og eget badeværelse.
Indenfor iscenesættes det sammenhængende materialevalg af et godt lysindfald, som særligt bemærkes i opholdsafdelingen. Her suppleres det gennemstrømmende dagslys af ovenlys ved køkkenet, og hele afdelingen favner køkken-alrum og stue i et skønt, åbent rumforløb. Loft til kip gør noget godt for rumfornemmelsen, og de akustikvenlige troldtektlofter hører til villaens små, gode tiltag.
Med oplagte afdelinger til forældre og børn understreger boligen sin familievenlige profil. Forældreafdelingen har eget badeværelse tilknyttet, mens de tre ekstra værelser ligger sammen med villaens andet badeværelse. I får også en pæn entré og et stort bryggers, som leder jer tørskoet til garagen.
Området omkring Lemvig er kendt for sine bakkede dale, og skønne natur omkring fjorden, der strækker sig helt ind til det hyggelige miljø på Lemvig havn. Vesterhavet og Klosterheden ligger indenfor en afstand af 10 kilometer, og hér er der rig mulighed for skønne og smukke naturoplevelser året rundt. I centrum af byen finder du adskillige dagligvare- og detailbutikker i hyggelig gågade samt havnemiljøet, der især om sommeren summer af liv.
Kom med på en fremvisning – kontakt EDC Lemvig på tlf. 96 63 40 00….