Arnakvænge 2 0-th, 8270 Højbjerg

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Renoveret herskabslejlighed i historisk villa

Gennemført stil, høj kvalitet og perfekt beliggende med udsigt over bugten.Der er nogle steder, hvor du kan fornemme historiens vingesus i den allermindste detalje, og hvor kvaliteten i både arkitektur og materialer tydeligt kan mærkes. Sådan er det med denne helt enestående og utroligt smukke lejlighed i historiske Villa Arnak midt i Skåde Bakker. Her får du et hjem, hvor du hver dag vil mærke hjertet banke af kærlighed til rammerne og de naturskønne omgivelser. Samtidig er du tæt på byens tilbud og muligheder, ligesom du lokalt finder alt det, du behøver.SKÅDE BAKKER – Der er en særlig magi over det kuperede område omkring Skåde Bakker, hvor bl.a. de imponerende Marselisborgskove strækker sig helt ud til kysten og bugten. Her søgte byens velhavere i sin tid ud for at nyde den friske luft og naturen uden for byen. Villa Arnak var en af de første villaer, der blev bygget midt i naturen – som en overdådig sommerresidens for fabrikant John Wied i 1899. Mange af villakvartererne i området er udstykket fra Villa Arnaks jordstykker. Den smukke villa ligger stadig omgivet af natur til alle sider, og på blot få minutter er du midt i skoven, hvorigennem en kort gåtur fører dig ud til vandet med udsigt ind over Aarhus. Området indbyder til lufteture med hunden, vinterbadning eller cykel- og løbeture, og på din vej er det ikke utænkeligt, at du stifter bekendtskab med skovens vilde dyreliv. Samtidig har du ikke langt ind til Aarhus Midtby med alle dens kulturelle og kulinariske tilbud. Og når du vender hjem, får du til stadighed fornemmelsen af at komme lidt væk fra det hele.Fantastiske omgivelser og velbevaret historieAllerede i haven til den gamle villa har du det vilde dyreliv og naturen helt tæt på. Den store, gule bindingsværksvilla knejser oven på en lille bakketop, hvor den har ligget i mere end hundrede år med udsigt ud over resten af Skåde og hele vejen ud til vandet. Allerede når du drejer op ad den skrånende grusvej, som ender oppe på gårdspladsen, bliver du ført tilbage i historien; til dengang hvor Dronning Alexandrine og hendes søn – den senere Kong Frederik den Niende – kom på besøg, og hvor fabrikantens bror, forfatteren Gustav Wied, også havde sin gang.Den smukke fælles have bliver passet med kærlighed af ejerforeningen, og her er god plads til alle. Ønsker du endnu mere privatliv, har du udgang til den store terrasse direkte fra din stue, hvor du kan geare helt ned og mærke den friske luft og nyde solens stråler på en varm sommerdag. Og ud over alle de mange fælles udendørsarealer har du adgang til flere ekstra rum i underetagen, et fælles gæsteværelse og naturligvis den fantastisk smukke hall, som forbinder alle lejlighederne. De blev etableret i 1972, hvor den enorme villa blev inddelt i seks herskabelige boliger, hvoraf lejligheden her i stuen til højre med sine 180 kvadratmeter er den største. Så snart du træder indenfor, kan du fornemme historiens vingesus. Villa Arnak blev tegnet i to etaper af arkitekterne Eilert Lassen og senere Thorkil Møller, og det er tydeligt at mærke, at der har været tale om kvalitet fra ende til anden med fokus på selv de helt små detaljer. Hele bygningen er løbende istandsat gennem årene, og de nuværende ejere har gennemrenoveret lejligheden i 2019 med nænsom omtanke for de originale detaljer. Hele bygningen er nemlig bevaringsværdig på grund af sin historiske status. Gennemrenoverede herskabelige rammerAlle lofter, vægge og gulve er blevet renoveret, og der er eksempelvis trukket nyt el og isat et stilrent BoForm-køkken med mørkebrune og hvide elementer, Gaggenau-ovne, Quooker og et vinkøleskab, så du altid kan have en veltempereret flaske lige ved hånden. Respekten for historien viser sig bl.a. i valget af materialer, hvor eksempelvis travertinen fra de oprindelige vindueskarme går igen på de to nye badeværelser samt gulvet i køkkenet. Resten af lejligheden er prydet af elegante parketgulve, som enten ligger i sildeben eller flettet mønster.Stuen er placeret i et af ejendommens smukkeste rum. Den fantastiske, store karnap med de småsprossede vinduespartier i dobbelthøjde kaster lyset ind i rummet og åbner op for den betagende udsigt til bugten, som du kan nyde direkte fra lænestolen. Her har det originale ildsted fået en brændeovnsindsats, mens det åbne ildsted i alrummet er bevaret med sine mange flotte indmurede detaljer. Ud over de imponerende fællesrum har du i alt tre skønne værelser, som alle er udstyret med høje skabe, der sikrer god opbevaringsplads i lejligheden. Karnappen i det største af værelserne lukker havens farver ind i rummet og åbner for kigget til omgivelserne, og fra værelset ved siden af har du udgang til terrassen. Lejligheden er fuldstændig indflytningsklar, og her er en helt særlig mulighed for at bo i en af Skådes mest historiske ejendomme. Oplagt til den lille familie, der vil lidt uden for byen, eller det modne par….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Arnakvænge 2 0-th, 8270 Højbjerg7.500.000 kr.41.667 kr/㎡Ejer Udgifter: 10.275 kr/mdrEjerlejlighedEnergimærke: DStørrelse: 180 ㎡Grund: 0 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1899