Beskrivelse
Stor villa på skrånende grund få skridt fra Marselisborg Skovene
Et skrånende terræn, skov lige uden for hoveddøren og massevis af kvadratmeter opsummerer meget fint kvaliteterne ved ejendommen på Arnakvej 30 i Højbjerg. Den store villa fra 1969 er rummelig og indflytningsklar. Udover beboelsen på 224 kvadratmeter består ejendommen af en 162 kvadratmeter stor underetage i boligstandard. Der er mange muligheder i huset, som er særdeles velholdt og opdateret. Heriblandt er der skiftet tag i 2004, og garagen fik nyt tag og elektrisk rulleport i 2006. Der er også lavet omfangsdræn med isolering og vandspærring i 2011. Opvoksede træer afskærmer grunden og skaber ugenerede udemiljøer i haven.By, skov og strand i foreningNærheden til Marselisborg Skovene og badestrandene, der knytter sig til dertil, er et stort aktiv ved beliggenheden. Det er nemlig akkurat for enden af vejen, at de naturskønne omgivelser tager over, og man ad stier gennem skoven kan gå til vandet på et øjeblik. Nærmiljøet stiller samtidig et rigt udvalg af indkøbsmuligheder til rådighed, og børnefamilien tilgodeses af pasningstilbud og skoler, ligesom idrætsfaciliteter og fritidsaktiviteter ligger inden for en radius af omtrent halvanden kilometer. Ydermere tilgås nemt storbyens mange tilbud i Aarhus C.Klassisk kvalitetsbyggeriMan skal ned for enden af en stikvej i det lukkede kvarter for at tilgå ejendommen. Byggestilen udstråler klassisk kvalitet, og ved ankomst ses garagen, som er med fjernbetjent, elektrisk port. Villaen er skabt i overensstemmelse med det skrånende terræn, og derfor er der fra indkørslen adgang til overetagen, mens underetagen er i niveau med haven.Mange gode rumDet er et velindrettet hjem i velholdt 1960er-stil, man ankommer til inden døre. Entréen er stor og udstyret med en toløbstrappe, der forbinder stueetagen med kælderen. Tre stuer, hvoraf den ene er todelt, udgør boligens opholdsrum, hvor der er god plads til at indrette særskilte sektioner. Strålende lysindfald bidrager til den behagelige atmosfære, og i den største stue er der en integreret pejs. Fra de to øvrige stuer er der adgang til en højtliggende svalegang.Stueetagen er derudover afsat til et pænt køkken med spiseplads, fire værelser, to badeværelser og et gæstetoilet. Det ene værelse er indrettet som en reel soveværelsessuite med eget badeværelse. Kælderetagen supplerer med endnu et værelse og et badeværelse samt syv disponible rum i boligstandard.Liebhaver…