Beskrivelse
Rummelig villa på god dobbeltgrund i velfungerende landsby nær Brande
Er plads en vigtig prioritet i jagten på jeres næste hjem? Og vil I samtidig gerne bo i et hyggeligt landsbysamfund med dejlig natur lige ved hånden? Så er denne ejendom på Arnborgvej 9 i Fasterholt et glimrende valg. Her venter jer hele 210 m2 bolig, som er udnyttet med gode, store rum, og samtidig får I rigeligt med udfoldelsesmuligheder udendørs på den store dobbeltgrund, der ligger bag huset mod syd.Fasterholt er omkranset af flot natur med store skovområder og flere søer, hvoraf nogle endda er anvendelige til badning. Samtidig har I kun små ti minutters kørsel til Brande mod syd, og kører I nordpå, når I hurtigt til Ikast og Herning. Kun 250 meter væk er der i øvrigt en privat daginstitution, hvorfra der også er skolebus til Arnborg, og samtidig er det en by med et godt og inddragende fællesskab.På den store, fredelige dobbeltgrund er der egen boring, hvilket er et plus, hvis I for eksempel har en stor køkkenhave, der skal vandes. Grunden er også perfekt til leg og boldspil, og da den er sydvendt, kan I finde flere skønne pletter med sol. Samtidig skal det nævnes, at der medfølger en 70 m2 garage/lade, en carport med plads til tre biler og et mindre skur. Villaen er udnyttet med fire store værelser, hvoraf de to er placeret på førstesalen sammen med en repos og et toilet. Det østvendte værelse heroppe har morgensol og indbygget skabsplads, mens værelset mod vest har loft til kip og udgang til en svalegang med aftensol.Udover de to resterende værelser byder stueplanet på et brusebadeværelse, et bryggers samt et rummeligt køkken-alrum og en stor stue, der får lysindfald fra syd. Herfra er der også udgang til en dejlig solterrasse, hvorfra I kan holde øje med børnene, der leger i sandkassen og på græsset ved siden af.Herudover er der mulighed for at tilkøbe ekstra jord/ byggegrund på 2592 m2. Vil I vide mere om ejendommens muligheder og familievenlige kvaliteter? Så slå på tråden i dag….