Beskrivelse
Velkommen til Arupsvej 34 – et sommerhus perfekt til afslapning. Når man tænker på et typisk sommerhus, tænker man meget på noget der minder om dette. Her er der en stor sydvendt terrasse hvor noget af denne er overdækket, hvis nu der skulle komme nogle hyggelige regndråber. Det første du møder, er den lange indkørsel belagt med perlesten og dertil en fantastisk carport for enden. Videre ind på grunden bliver du mødt af den store have, som er omgivet af masser af store træer og buske, hvilket gør den skønne have dejlig privat og ugeneret. Selve huset på 65 kvm indeholder en fin entré der også bliver brugt som fordelingsgang med tilstødende bad og toilet, samt husets to af tre værelser. Det tredje og største værelse er rigtig godt placeret inde ved stuen og køkkenet. Fra entreen træder du ind i husets samlingspunkt, nemlig det store køkken/alrum med brændeovn og udgang til den sydvendte træbelagte terrasse, som har et fint samspil med den store have. Herude kan grillen tændes efter en lang dag på stranden alt imens ungerne spiller fodbold eller dyster i en af de mange andre havespil. Selve området – Udsholt, er et sted hvor familien på 5 minutters cykeltur kan nå stranden. Man kan cykle på de små stisystemer, som forbinder området fra sommerhuset og op til A.P Møller grunden og Udsholt strand, som med sin størrelse er perfekt til strandture. Hvis man ønsker at tage ind til Gilleleje, tager dette kun 10 minutter i bil. Om sommeren er byen et kapitel for sig, hvor der flere gange om sommeren er sjove aktiviteter og arrangementer. Kontakt os i dag, hvis det lyder som noget for dig – vi glæder os….