Beskrivelse
Dette charmerende sommerhus beliggende på Arvidvej, ligger i gå afstand fra stranden og er omgivet af smuk natur. Det helt særlige ved dette sommerhus er at det ligger omgivet af klitter, hvilket skaber en unik følelse af at være afskærmet og isoleret fra naboerne. Hvide Sande ligger en lille køretur nordpå, hvor du kan nyde den skønne natur og den afslappede livsstil. Hvide Sande er kendt for sine lange sandstrande, sin imponerende natur og sin hyggelige atmosfære. Boligen har en sammenhængende, lukket terrasse på to sider af huset, hvilket giver mulighed for at finde den perfekte plads med både læ og sol. Dette fritidshus er en perfekt base for at udforske området og nyde alt, hvad det har at byde på. Fra boligens entre bliver man budt velkommen indenfor i en indbydende og hyggelig atmosfære. Indenfor finder man en rummelig fordelergang, som forbinder alle rum i huset. Herfra kan man nemt komme til de tre charmerende værelser og badeværelset med både spa og sauna. For enden af gangen møder vi boligens opholdsrum, der indeholder køkken i åben forbindelse med stuen. Fra stuen er der adgang til boligens delvis overdækket terrasse, hvor hele familien kan nyde udendørsaktiviteter og samvær i frisk luft. Terrassen er rummelig og er indrettet med havemøbler, som gør det muligt at spise måltider udendørs eller bare slappe af og nyde den friske luft. Derudover er terrassen som nævnt, lukket og afskærmet fra vejen og naboer, hvilket skaber en fredelig oase, hvor man kan slappe af og nyde sin fritid uden forstyrrelser.Udlejningsaftale med Esmark. Boligen havde i 2022 en lejeindtægt på 126.005 + forbrug, til ejer. Ifølge ejeren har sommerhuset et udlejningspotentiale, som kunne have indbragt yderligere 15.000 kr., da ejeren selv har brugt huset i nogle uger, hvor det kunne have været udlejet….