Beskrivelse
Rækkehus i forskudte niveauer med skøn have
På en rolig, lukket vej i et hyggeligt villakvarter nær Randers bymidte står dette rækkehus nu klar til at tage imod sine næste ejere. Boligen byder på en spændende indretning med forskudte niveauer, og her kan I blandt andet se frem til to værelser, to stuer, en integreret garage og en virkelig skøn have. Ejendommen tager sig nydeligt ud med solidt, gult murværk og en integreret garage til bilen. I træder som det første over dørtrinnet til entréen, og allerede herfra kan I fornemme den karakteristiske indretning med de forskudte plan og den åbne etageforbindelse, hvilket bidrager til den lyse og luftige rumfornemmelse. Dagslyset strømmer ind gennem stuens sydvendte karnap, og køkkenet fremstår med pæne skabselementer. I får også glæde af et bryggers, mens øverste plan byder ind med to gode værelser, et badeværelse og endnu en stue som nemt kan laves til endnu et værelse. Haven er en skøn oase med drivhus, fiskedam samt masser af ro og fugleliv. Hele herligheden vender mod syd, og den overdækkede terrasse er ideel til de lune sommeraftener. I bosætter jer i et dejligt kvarter med et godt naboskab og nem adgang til alle hverdagens fornødenheder. Indkøb nås efter ti minutters gang, ligesom de små hurtigt afleveres i daginstitutionen til fods, og skolebørnene trygt sendes af sted mod enten Hobrovejens Skole eller Vestervangskolen. I kan spadsere til byen, og der er heller ikke langt til skoven og de naturskønne omgivelser langs Gudenåen. Ring til os på 8710 4100 for fremvisning eller book på www.hellegade.dk…