Beskrivelse
Hvis god plads og daglig komfort står højt på jeres ønskeseddel, så er denne moderne villa fra 2007 et rigtig godt bud på jeres kommende bolig. Her får I nemlig indbydende opholdsrum, 4 værelser og en skøn, ugeneret have med gode solkroge. Alt sammen på en attraktiv adresse i Frederikshavn.Nærområdet er i rivende udvikling og rigt på børnefamilier – og dét med god grund. De store fællesområder er særligt for de yngste et stort aktiv med legeplads og fodboldbane plus en kælkebakke. De lidt ældre medlemmer af familien vil sandsynligvis sætte pris på nærheden til Palmestranden og lystbådehavnen, hvor I nemt kan stikke til søs i eget fartøj. Endnu bedre er det, at også det praktiske er på plads med blot 200 meter til Coop365, 300 meter til vuggestue/børnehave og få minutters cykeltur til skolen. Den lyse og indbydende villa er velindrettet og fremstår indflytningsklar. I 2016 blev huset udvidet med en ekstra dagligstue, hvilket har givet plads til et ekstra værelse og ekstra stort alrum i den oprindelige del af boligen. Den nye stue er et indbydende rum med et godt lysindfald, loft til kip og flotte detaljer som et smukt sildebensgulv samt en rå brændeovnsindsats, der mest er til for hyggens skyld, da hele stueetagen opvarmes ved gulvvarme. Der er åben forbindelse til køkken-alrummet, som nok også bliver en favorit at opholde sig i. Det tidsløse materialevalg gør køkkenet optimalt og køkkenøen byder på et par gode siddepladser til kokkens små hjælpere.Ved entreen finder I et lyst badeværelse og et rummeligt bryggers, mens førstesalen er dedikeret til resten af boligens værelser. I får 3 mere af slagsen fordelt omkring en møblérbar repos, og afrundingsvis ligger her yderligere et lækkert badeværelse med gulvvarme.Den ugenerede have er rig på solkroge samt terrasseplads, og den er nem at passe, særligt fordi forhaven er nydeligt anlagt.Lad os fortælle meget mere om denne flotte villa ved en fremvisning. Velkommen til….