Beskrivelse
Nyistandsat og mulighedsrig villa
Drømmer I om en helt nyistandsat villa, med gode forudsætninger for at sætte jeres eget præg på planløsningen, så skal I ikke kigge længere end til Askildrupvej 18. Her bliver I imødekommet af en 75m2 villa, som egner sig helt perfekt til parret eller den mindre børnefamilie. Jeres første møde med jeres nye hjem starter i villaens rummelige entré, hvor I her nemt kan indrette jer med en smart garderobeløsning til at komme af med overtøjet, før I bevæger jer videre ind i resten af hjemmet. Jeres nye hjem byder på et helt nyt køkken og badeværelse, der med sit tidløse design og kvalitetsbevidste materialer sikrer jer god funktionalitet og holdbarhed. Dertil byder begge rum både på fornem opbevaringsplads, samt god bordplads i køkkenet, så de kulinariske madkundskaber endelig kan sættes på prøve. I åben forbindelse med køkkenet bliver I imødekommet af stuen. Her får I rig mulighed for at indrette jer med hyggelig spisebordsafdeling og sofaarrangement, hvis tilfældet er, at I ønsker, at indrette værelset ved siden af stuen som enten børneværelse, kontor eller noget helt tredje. Ydermere, består villaen af et ekstra værelse, disponible rum samt kælder, der tilgås fra entréen. Udenfor får I en stor, dejlig lukket have, som kan formes efter helt eget ønske – hvad end det er med en stor terrasse, grønthave eller legeplads til børnene, så er mulighederne mange. Beliggenheden her i Skørping dækker jer ind med alt, I behøver i hverdagen. Skørping Skole samt børnehaven når I blot på en 10 minutters køretur fra hjemmet, mens I også finder flere indkøbsmuligheder i byen. Desuden befinder I jer blot en 40 minutters køretur fra hyggelige Aalborg, der giver jer både shoppingmuligheder og cafébesøg samt gymnasier og aktivt foreningsliv.; …