Beskrivelse
Drømmer I om ro og fred, vand og sand? På Åskrænten 11 finder I dette skønne fritidshus, som byder på alt fra helårsanvendelig pool til naturskønne områder i baghaven. Huset blev opført i 1980 og rummer i alt 62 veldisponerede kvadratmeter med plads til den lille familie, der ønsker at koble af i behagelige omgivelser. Her får I en skøn stue med plads til en mindre spise- og sofaafdeling, hvorfra I også kan tilgå en behagelig udestue med brede vinduespartier, der lader jer spejde ud over en grøn have med lækre udendørsfaciliteter. Dette kommer vi nærmere ind på, men først tager vi et kig på de resterende rum i huset; planløsningen er nemlig udformet med henblik på at skabe et behageligt miljø, der tager udgangspunkt i fællesskabet, ligesom der også er mulighed for at trække sig tilbage på et af de to regulære soveværelser. Der er opført et klassisk køkken, som er beliggende nær stueområdet, og så får I også et badeværelse med separat bruseniche for enden af husets gang. Ejendommen er anlagt med grønne flader og en delvist flisebelagt terrasse, hvor I kan gøre ophold på liggestole eller ved bordet, når sommeren melder sin ankomst. Uanset jeres præferencer, garanterer vi jer en skøn ejendom i private omgivelser, hvor I kan trække vejret og koble af fra en hektisk hverdag; eksempelvis ved at tage en svømmetur i poolen, der som nævnt er helårsanvendelig. Dette fritidshus er således velegnet til de målgrupper, der har lyst til at kombinere ro og fred med et strejf af luksuriøsitet.I kommer til at placere jer på en super beliggenhed med kort afstand til Ejby, der tilbyder alt fra spisning og indkøb til offentlig transport, så I kan lade bilen stå hjemme. Ydermere er der tale om en skøn beliggenhed, der grænser op til naturskønne områder og dansk idyl, som man kender det. Omtrent 1,5 km fra grunden finder I idylliske Ejby Ådal, der bugter sig ned mod fjorden og badestranden, som I også kommer til at få glæde af særligt i det gode danske sommervejr….