Asmandvej 24, 8400 Ebeltoft

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Fritidshus tæt på skøn badestrand

Åbent hus med tilmeldingskrav 19/4 – klik på billede –

Fritidshus tæt på skøn badestrand

Velholdt og fredeligt beliggende sommerhus i det særdeles eftertragtede område ved Boeslum Strand. Sti helt tæt på huset fører dig direkte til bølgerne.

Huset er opført i 2006 og har kun haft en ejer, det fremstår særdeles velholdt og indflytningsklart. Rummelig og lys stue med lofter i kip, brændeovn og skøn alkove, der indbyder til hygge og afslapning. Fra stuen er der udgang til syd/vestvendt terrasse. Pænt køkken i delvis åben forbindelse med stuen, herfra udgang til morgenterrasse hvor den første kaffe og solstråle kan nydes. Badeværelse med bruseniche og vaskemaskine. Soveværelse med skabe samt yderligere to gode værelser. Entre med garderobeplads.

Huset er omkranset af en skøn og ugeneret naturgrund. Her har du fornemmelsen af at være pakket ind i det allerfineste fra naturen.

Boeslum Strand på den sydlige del af Djursland er tildelt blåt flag og er noget ganske særligt med dens brede græs- og blomsterdækkede strandeng, hvide sandbund og klare vand. Beliggenheden er ganske enkelt et paradis for vandhunde, lystfiskere og naturelskere. Stranden vender mod øst og ligger i læ for den fremherskende vestenvind. Den kilometerlange kyststrækning indbyder til de smukkeste vandreture mod både nord og syd.

Ebeltofts mange kulturtilbud, specialbutikker og spisesteder er i en afstand af bare 4 kilometer.

Går du med drømmen om et fritidshus helt tæt på bølgeskvulp og naturoplevelser, så starter dine nye ferieminder lige hér….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Asmandvej 24 , 8400 Ebeltoft2.745.000 kr.36.310 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.391 kr/mdrFritidsboligEnergimærke: ukendtStørrelse: 74 ㎡Grund: 1358 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 2006