Beskrivelse
Charmerende ejendom i naturskønne omgivelser
Åbent hus med tilmeldingskrav 15/11 – klik på billede –
I et kuperet landskab med skov og åbne marker, lige uden for Vissenbjerg ligger der en charmerende ejendom fra 1825. Velkommen til Assenbøllevej 43, en ejendom fra 1825 der løbende er blevet vedligeholdt og renoveret. Ejendommen byder på en rummelig entre, bryggers, badeværelse, to store stuer, køkken, tre værelser samt skur, fyrrum og et disponibelt rum. Boligen er indrettet i en hyggelig landlig stil.
Ejendommen er placeret på en stor grund på knap 1 ha. Grunden er ligesom resten af landskabet kuperet og ideel til dig der elsker naturen. Således kan du fra grunden nyde udsigten over hele landskabet. På grunden er der etableret et shelter og en udendørs sauna.
Området omkring Assenbøllevej er naturskønt og fredfyldt men tæt på hverdagens gøremål som findes få minutter derfra i form af Vissenbjerg. Den højtbeliggende by byder på lidt af hvert. Udover en fænomenal udsigt enkelte steder i byen, bydes du også på flere handlemuligheder i form af supermarkeder og specialforretninger. Vissenbjerg byder også på skole og pasningstilbud, masser af fritidsaktiviteter og kulturtilbud. Byens samlingspunkt er uden tvivl omkring Vissenbjerg idræts- & kulturcenter som er et moderne idræts- og oplevelsescenter med idrætsale, fitnesscenter og udendørsaktiviteter. Udenom centeret er der vandremuligheder i særklasse med vandrestier i kuperet terræn med en fabelagtig udsigt. Ved siden af centeret finder du også byens terrarie der har Skandinaviens største samling af krybdyr og padder. Ydermere er der få minutter til motorvejsnettet og så kan Odense nås på blot 15 min….