Assens Landevej 44, 5471 Søndersø

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

En landvilla i særklasse – gennemrenoveret og med to indflytningsklare boliger

Åbent hus med tilmeldingskrav 22/6 – klik på billede – Kigger man på boligmarkedet, er det tydeligt, at danskerne ikke længere kun er et villafolk. Så hvad er status egentlig, når vores ønsker og behov ikke længere kan indfries af små etplanshuse? Det er grundspørgsmålet, som rejses af denne nydelige og gennemført renoverede landvilla ved Hindevad – en ejendom som er én af årsagerne til, at vi er begyndt at søge helt andre veje end dem, der er opkaldt efter frugter, blomster eller bær.Måske drømmer I om hestehold. Måske har I som livsprojekt at få landets mest farvestrålende prydhave. Det kan også sagtens være, at I drømmer om at bo flere familier sammen eller vil lægge kimen til, at børn, bonusbørn og bedsteforældre kan skabe et fælles hjem. Måske står muligheden for drift eller liberalt erhverv højt på ønskesedlen, eller også kan I mærke, hvordan de naturskønne omgivelser trækker I jer.Beliggenheden handler ikke kun om det smukke, kuperede terræn eller om det dyreliv, I kan skimte gennem vinduerne. Den rigtige beliggenhed imødekommer derimod en bred palet af behov, som også inkluderer dagligdagens praktiske hensyn. Godt nok ligger den lokale skole et par kilometer herfra, men skolebussen stopper lige ude på vejen. Desuden er den lille erhvervsdrivende godt dækket ind med fem minutter til E20, som også gør det uendeligt nemt at arbejde i Odense eller Trekantområdet, selvom man bor i langt smukkere omgivelser end den gennemsnitlige villaejer.For omgivelserne er unægteligt smukke heroppe. Det gælder både skovene og det åbne marklandskab, men det gælder i udpræget grad for ejendommens præsentation og fysiske rammer. Her er nemlig ikke tale om en ordinær landvilla, men om en ejendom, der målt på arkitektur, stand og funktionalitet skiller sig ganske dramatisk ud fra mængden.Først og fremmest rummer ejendommen to separate boligenheder. Begge er opført i starten af det 20. århundrede, og begge er renoveret i slutningen af 00’erne, så I kan flytte direkte ind. Mens den primære enhed udgør en rummelig familiebolig på hele 210 m2 (jf. BBR) plus kælder, tæller den sekundære bolig 92 m2 (jf. BBR), hvilket gør stedet ekstra interessant, hvis I vil bo flere generationer sammen. Der er indlagt fibernet, og alt opvarmes nemt med pillefyret og den effektive luft-til-vand-varmepumpe, som blev installeret i 2022.Mange landvillaer falder på de standsmæssige parametre, men ikke denne. Den sekundære bolig er lige så indflytningsklar som stuehuset, der fremstår lyst og umådeligt tidssvarende. Her lægges den fælles klangbund endvidere af fine, klassiske detaljer – eksempelvis franske døre, synlige bjælker og fine plankegulve, der ligger godt beskyttet under tæpperne.Nuværende ejer har selv gennemført de talrige renoveringer, som har fyldt kalenderen siden 2005. Da boligerne var parat, kom de store udhuse på programmet i løbet af 2010’erne, og resultatet er bestemt ikke mindre imponerende. Tværtimod får I flotte, køreklare bonusbygninger, som nemt kan indrettes med præcis de faciliteter, I drømmer om. I kan indrette hestebokse i stakladen, og det store træningsrum kan sagtens få en anden rolle, hvis I klarer den daglige motion på anden vis. Afdelingen har i øvrigt eget toilet samt indlagt gulvvarme, og bemærk de indvendige døre, som passer perfekt til ejendommens meget klassiske repertoire.Grunden spænder over 1,5 hektar, og her er natur, så langt øjet rækker. Haven er anlagt, så den kan holdes af en robotplæneklipper, og eftersom det hele er indhegnet, fristes egnens nysgerrige rådyr heller ikke over evne. Ved orangeriet finder I den oplagte plads til en hestefold, mens den hyggelige gårdsplads viser, hvordan man binder den mest charmerende sløjfe på helheden.Vi vil elske at vise jer det hele, så kontakt os for en fremvisning allerede i dag.Klik her – følg EDC Søndersø på Facebook og få indblik i det nordfynske boligmarked, konkurrencer og meget mere!…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Assens Landevej 44 , 5471 Søndersø3.995.000 kr.15.478 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.738 kr/mdrVilla/LandejendomEnergimærke: CStørrelse: 302 ㎡Grund: 15334 ㎡Antal værelser: 8Opført i: 1909