Beskrivelse
Stor landvilla med dejlig have og naturskønne omgivelser
Skarp pris
Masser af plads både inde og ude
Flot, charmerende landvilla
Smukke solnedgange og børnevenlige omgivelser
Bogense Forsyning er ved at undersøge mulighederne for fjernvarme i området – forventes afklaret i april 2023
Store landvillaer er den ideelle bolig til pladskrævende børnefamilier, og det gælder i endnu højere grad end normalt for denne charmerende ejendom. For selvom I får masser af plads både inde og ude, er det hverken kvadratmeterne eller den gode pris, der i sidste ende gør huset attraktivt. Derimod er det naturen, dyrelivet og de fantastiske solnedgange, som gør beliggenheden syd for Bogense til noget helt særligt.
Huset blev bygget i år 1900 og fungerede herefter som bolig for den lokale mejeribestyrer. Ejendommens klassiske snit og symmetriske udformning efterlader et nydeligt indtryk, som komplementeres af en rigtig god loftshøjde inden døre. Her venter 226 m2 bolig i halvandet plan, hvor de mange stuer og værelser giver rigelig fleksibilitet og fint albuerum – også til den store børneflok. Et enkelt værelse samt tre store stuer supplerer køkkenet nedenunder, mens førstesalen byder på fire værelser og et badeværelse. I får også en lille kælder, hvor vaskefaciliteterne kan finde plads. Stuegulvene er ikke mere end et par år gamle, og der blev installeret nyt fyr for fire år siden.
Udenfor tæller grunden hele 1.437 m2, så I får uden sammenligning bedre plads end i en almindelig villahave. Bærhave og frugttræer forsøder tilværelsen, og det store, unikke legehus vækker stensikkert glæde i børnehøjde. Måske drømmer I om hønsehold, drivhustomater eller køkkenhave. Måske drømmer I bare om at kigge ud over markerne og holde øje med de rådyr og fasaner, der trives herude.
I kan ligefrem være heldige at se påfugle. Bestanden på den gamle herregård Harridslevgaard er ofte eventyrlysten, og med fem minutters gang til den smukke slotshave har nærområdet et stort rekreativt potentiale. Samtidig har I institutioner og skole tæt på, og for en håndfuld år siden etablerede man sikker cykelsti, så I kan cykle til selve Bogense på bare ti minutter. Endelig fungerer det gamle mejeri i dag som forsamlingshus, så året rundt er der masser af socialt liv lige rundt om hjørnet.
Velkommen til….