Beskrivelse
Sødt og indbydende hus i grønne omgivelser i Ringe
Det er et hyggeligt hus, der ligger på Assensvej 39, hvor I bliver mødt af en fin hvid facade med rødt tag og grå sokkel i grønne omgivelser. Den 128 m2 bolig, som også rummer 22 m2 kælder, er nemlig opført i 1933 på en 2.049 m2 grund i et naturskønt område. Det sikrer jer samtidig en fantastisk udsigt til kuperede marker, græssende heste og skov i horisonten. Fra hjemmets separate køkken, som er pænt og med god plads til spiseområde, er der indgang til den hyggelige stue med brændeovn, hvor de mange vinduer ud mod forhaven tilfører et behageligt naturligt lys. På modsatte side af stueetagens gangareal ligger desuden et disponibelt rum, der for eksempel kan bruges til viktualierum eller opbevaring, samt et bryggers med udgang til hjemmets badeværelse. På førstesalen føres I fra reposen ind til to værelser, hvoraf det ene har indbygget skabsplads. Heroppe er der en romantisk atmosfære med trægulv og tapet på væggene. Dertil får I to disponible rum i kælderen, hvilket giver mulighed for ekstra opbevaring og rum til pladskrævende hobbyer. Fra huset strækker den ugenerte og private have sig ned bagved i form af en velholdt græsplæne med forskellige buske og træer, der tilføjer liv til uderummet. I husets ene vinkel er der en rar lille terrasse, som er afskærmet af hegn og flotte buske samt med udkig til den store og mulighedsrige græsplæne. For enden af græsplænen finder I et stisystem som forbinder jer til resten af Ringe, og gir jer mulighed for nemt at komme til de forskellige skole via stisystemet. Fra denne placering i Ringe kan I nyde bekvem afstand til byens faciliteter såsom Nordagerskolen, Børnehuset Vesterparken, kommunal dagpleje blot 2 huse væk, og forskellige indkøbsmuligheder, som alle er i gåafstand inden for omtrent en kilometer. I kan også opleve den smukke natur ved Ringe Sø og Ringe Skov. For pendleren er der derudover nem adgang til motorvej og offentlig transport….