Beskrivelse
MODERNE BOLIG I NATURSKØNNE OMGIVELSER
Der er næsten altid noget, vi skal skynde os med – og de fleste af os længes med mellemrum efter hverdags-ro og den der særlige fornemmelse af højt til himlen. Den er her. Det moderne og funktionelt indrettede hus ligger fantastisk med marker og et naturskønt landskab som nærmeste nabo, men kun fem minutters kørsel fra levende landsbyliv med skole, indkøb og svømmehal, foreningsliv og fritidsinteresser.
Huset er lyst og indbydende, men med atmosfærefyldte detaljer, der får det til at føles som en hjem; synlige bjælker, sprossevinduer, brændeovn og lyse trægulve på 1. sal. I kan ubesværet flytte ind og indrette jer, præcis som I har lyst til, og kvadratmeterne er både godt og hyggeligt disponeret, så der er plads til at være sammen og mulighed for at indrette sig på eget værelse. Entréen er lys og indbydende, køkkenet veludstyret og moderne, der er god plads i stuen med brændeovn og trappe til 1. sal, som er indrettet med stor opholdsstue (mulighed for ekstra værelse) med altan, et stort værelse og toilet. I stueplan desuden bryggers, badeværelse og et rummeligt og lyst værelse; alt nyere og harmonisk afstemt i hver en krog og kvadratmeter. Der er gulvvarme i hele stueplanet.
Stor, nem og uforstyrret have, der primært er anlagt med græs. Hyggelig terrasse – en del overdækket, så der er mulighed for at nyde sensommersol og udsigt under tag.
Opvarmes med stokerfyr.
Stor garage med fuld udnyttet kælder, hvor stokerfyret bl.a. er placeret.
Under en halv times kørsel til Skive og Nykøbing Mors….