Beskrivelse
Lys etplansvilla med solrige terrasser i Dalmose
I et familievenligt kvarter i Dalmose ligger denne lyse etplansvilla med tre værelser, et badeværelse, et toilet, et bryggers, et køkken og en stue. Glæd jer også til den solrige og nemme have med to store, lækre terrasser. Fra adressen kommer I til at være tæt på skole og daginstitution, som I kan gå til. I kan tilmed spadsere til indkøb, idrætshal og busstoppested, hvorfor hverdagen kommer til at glide let. Samtidig bor I lige ved siden af stien til Flakkebjerg og tæt på Fodsporet, der snor sig gennem det sjællandske landskab.Alle husets værelser, bryggerset og stuen er moderniseret i 2019, mens terrasserne er anlagt i 2021, og så er der isat trelags-vinduer i træ/alu med lydisolerende glas i 2020/2021. Der er desuden ens gulve overalt med undtagelse af bryggerset og badeværelset, hvilket giver en fin sammenhæng mellem værelser og opholdsrum.Indenfor kan I se frem til et dejligt lysindfald i stuen, der har en god størrelse til sofagruppen og spisebordet. Om sommeren er det oplagt at åbne terrassedøren, som forbinder ude og inde. Et andet opholdsmiljø er køkkenet, som fordeler sig på to sider med opbevaringsplads bag de lyse elementer. For enden er der sågar mulighed for at indrette en spisekrog til hverdagsmåltiderne. I forlængelse af køkkenet møder I et praktisk bryggers, der er uundværligt i alle børnefamilier. Alle tre værelser støder op til hinanden, hvoraf de to har indbyggede skabe. Som det sidste har I et gæstetoilet og forkæles med gulvvarme i badeværelset, der også har et badekar til morskab for hjemmets mindste.Den store have er nem at passe med en overkommelige græsplæne, hvorfor I får mere tid til at slappe af på de to solrige terrasser.Ring for at få en fremvisning….