Beskrivelse
Hyggeligt sommerhus nær vandet
Vil I kunne strække armene helt ud? Vil I have sol på panden og på kinderne? Og vil I have ægte sommerhusstemning? På Astrup Vig 67 kan I få lige dét og mere til! Der er gåafstand til vandet som nåes på på få min!Her er der plads til det brede vingefang, så stræk armene ud, og gå på opdagelse i den over 3000 kvadratmeter store grund. Alt fra børnefamilier til seniorer vil let kunne finde sig til rette her – hvis altså bare I er til et hyggeligt udeliv, som I også kan sætte i spil efter egne ønsker. Først og fremmest er der god terrasse, så I både kan fange sol og skygge, mens I også finder carport og hobbyrum/værksted, så hjemmehåndværk også kan leve i bedste velgående. Hertil gør de store græsarealer sig både som boldbane for de små og potentielle ekstraterrasser, miljøer eller blomsterbede til de grønne fingre. Hertil er der både udhus og god plads til tørt brænde, som I senere får glæde af indenfor.Selve sommerhuset er virkelig dejligt med sine 70 kvadratmeter samt en næsten ny udestue. Huset er løbende vedligeholdt, bl.a. med et pænt køkken til sprøde hjemmelavede sommersalater med spiseplads ved siden af. Rummet åbner sig videre op med stuen ved siden af, og det er her, puslespillene skal lægges med knitrende lyde ved siden af fra brændeovnen – og den store, sydvendte udestue udgør et enormt lækkert bindeled med store vinduespartier og hvidmalede trævægge. Sommerstemningen afsluttes af tre gode værelser og et godt brusebadeværelse med vindue for enden.Sommerhusområdet i Astrup Vig har en velfungerende grundejerforening, som holder veje og fællesområder pæne, ligesom foreningen opsætter badebroen ved vandet om sommeren. Området har et rigt dyreliv, og der er næsten garanti for rådyr i haven, alt imens der ikke er andet end 15 minutters kørsel til Skive, hvor I finder et hyggeligt havneliv, gågade, Teaterpladsen og Kulturcenter Skive med badeland, biograf og meget mere, hvis roen også godt må kunne udskiftes med et hyggeligt leben….