Beskrivelse
Nær både byliv og grønne områderNu udbydes denne rummelige og velindrettede lejlighed, beliggende i et attraktivt område med kort afstand til Skibhusvej – en populær handelsgade med et bredt udvalg af butikker og dagligvareforretninger. Lejligheden har en ideel placering tæt på Odense Banegård, centrum, fitnesscenter og offentlig transport, samtidig med at der er nem adgang til grønne områder, hvilket giver gode muligheder for løbeture eller afslappende gåture i det fri. Ejendommen er i god stand og har fået skiftet tag i 2023. Boligen byder på en funktionel planløsning med en fordelingsentré, som giver adgang til lejlighedens øvrige rum. Soveværelset er stort og lyst og har direkte adgang til et walk-in-område med gode opbevaringsmuligheder. Derudover findes et mindre værelse, som med fordel kan benyttes som kontor eller gæsteværelse. Badeværelset fremstår lyst og indbydende og er indrettet med en rummelig bruseniche i hjørnet samt vindue, hvilket sikrer et godt lysindfald og optimale udluftningsforhold. Køkken-alrummet er pænt og veludnyttet med god skabsplads og en praktisk indretning, der giver fine muligheder for både madlavning og samvær.Til lejligheden hører adgang til fælles vaskerum og brugsret til eget kælderrum. Der er desuden adgang til en fælles fliseterrasse, og parkering i baggården sker efter først-til-mølle-princippet.En ideel bolig for dig, der søger en rummelig lejlighed med en central beliggenhed. Lejligheden skal opleves – kontakt os for en fremvisning.


