Beskrivelse
Indflytningsklar ejerlejlighed i ejendom fra 2008 med elevator
Velkommen til Åsvinget! Her har vi netop fået denne lyse og indbydende ejerlejlighed til salg. Området er både attraktivt og roligt og meget centralt i Vallensbæk Strand. I kommer til at bo i kort afstand til Pure Gym og de spændende specialforretninger og restauranter på Vallensbæk Stationstorv. Beliggenheden betyder også gåafstand til S-tog, som bringer jer til Københavns Centrum på omtrent 15 minutter, og også den nye Letbane holder tæt på boligen. Man når hurtigt og nemt til- og frakørselsvejene på motorvejsnettet. Som prikken over iet er I meget tæt på både Brøndby- og Vallensbæk Strandpark samt den hyggelige lystbådehavn.Byggeriet er fra 2008 og der er elevator lige til døren, parkering lige udenfor hoveddøren, dørtelefon, aflåst kælder med cykelkælder, eget kælderrum m.m.Indenfor er stilen lys og indbydende med talrige store vinduespartier samt hvide vægge og døre.Boligen har en optimal planløsning og rummer 91 veludnyttede kvadratmeter. Boligen kræver i øvrigt et minimum af vedligehold, så I kan koncentrere jer om det væsentlige i tilværelsen – uanset om I er et seniorpar eller en børnefamilie.Vi begynder i den lyse entré, der ligger i forbindelse med det lækre køkken/alrum. Køkken fremtræder med stilrent hvidt køkken med flot bordplade og naturligvis hårde hvidevarer i god kvalitet. Fra køkkenet er der fri adgang til opholdsstuen, så familie- og gæsteliv smelter sammen i ét herligt sammensurium, hvor alle er med. Stuen udgør et mindre lyshav på grund af de store vinduespartier, og I får direkte udgang til den solrige altan. To gode værelser der kan fordeles efter behov. Derudover findes et flot badeværelse med stor bruseniche og vaskesøjle (vaskemaskine og tørretumbler).Til lejligheden hører også et kælderrum.Velkommen til Åsvinget 12, 1. tv….