Atlasvej 7A, 8270 Højbjerg

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Moderne murermestervilla tæt på skov, vand og by

Arkitekttegnede kvalitetsrammer om familielivet i Stjernekvarteret.Ude godt, hjemme bedst. Det får du bekræftet her på Atlasvej 7A i det eftertragtede stjernekvarter, hvor hjemme er en privat oase med en arkitekttegnet murermestervilla fra 2004. De lyse og moderne rammer er velindrettede til familielivet med god plads til samvær. Her bor du og familien tilbagetrukket fra vejen og indrammet af grønt – og samtidig kun få hundrede meter fra skoven, hvis stier hurtigt kan føre dig ud til vandet. Populære Rosenvangskolen ligger i gåafstand, ligesom du kun har en kort cykeltur til hyggelige Frederiksbjergs mange tilbud og muligheder. FREDENSVANG – Det attraktive stjernekvarter med veje opkaldt efter stjernebilleder og planeter ligger med byen til den ene side, mens du til den anden har skoven, Mindeparken, Marselisborg Slot og vandet samt Væddeløbsbanen og stadion, hvor Kongelunden snart tager form. På få minutter kan du cykle til byen og Frederiksbjergs mange butikker og spisesteder, som kan opfylde de fleste behov. Via Observatoriestien kan du på ingen tid befinde dig i Forstbotanisk Have og skoven, hvor stierne kan føre dig helt ud til Moesgård. Du kan ligeledes lægge din løbetur gennem skoven og ned til vandet, hvor du om morgenen kan se solen stige op ude over bugten. Og med Rosenvangskolen så tæt på bliver der måske netop tid til morgenløbeturen og evt. en forfriskende dukkert, som giver energi til resten af dagen. Observatoriestien fører dig også forbi det berømte Ole Rømer-Observatoriet, som blev fremhævet af TIME Magazine, da magasinet i 2023 satte Aarhus på sin liste over “Worlds Greatest Places”.Indbygget kvalitet og flotte detaljerAtlasvej er ikke navngivet efter en enkelt stjerne eller planet, men derimod titanen Atlas, som i græsk mytologi blev dømt af guderne til at bære hele himlen og dermed alle stjernerne på sine skuldre. De første villaer skød op på vejen i 1920erne, og siden er den og hele kvarteret blevet mere og mere bebygget. Ikke mindst takket være udstykninger, som bl.a. har givet plads til den arkitekttegnede villa med nummer 7A, som blev opført i 2004.En lang indkørsel fører hen til huset fra vejen og åbner i en flot flisebelagt forplads med en muret dobbeltgarage, cykelskur og villaen i baggrunden. Garagen matcher rødstensvillaen med det sortglaserede tegltag, ligesom både dekorative gesimser og hvælvede vinduer trækker røde tråde mellem de to bygninger, der begge er fuldmurede og præget af en gennemgående høj kvalitet, som du hurtigt bemærker. Også haven er anlagt med hjælp fra arkitekter, som med den sydvestvendte terrasse har videreført villaens form i det hyggelige uderum, der er indrammet af bøgehække og har et ottekantet bed i midten som en symmetrisk spejling af karnappen. Nyd eftermiddags- og aftensolen på terrassen, mens børnene leger i legehuset eller gynger. Drivhuset kan gøre dig selvforsynende med tomater og agurker m.m. i sommerperioden, ligesom havens træer byder på æbler og mirabeller.Velindrettet til familielivetNår du har parkeret i garagen, og den elektriske port langsomt glider i, har du kun få skridt fra bilen over til entrédøren i gavlen. Entréen er lys og med åben forbindelse til det praktiske bryggers med vaskemaskine, tørretumbler og skabsfryser. Det er desuden her, stueplanets badeværelse ligger. En dør leder ind til det store, åbne køkken-alrum, hvor de lyse gulvfliser fortsætter og skaber sammenhæng. Det er især den kantede karnap, der åbner alrummet mod haven og lader lyset strømme ind. De hvide køkkenelementer med den massive granitbordplade matcher den på én gang klassiske og moderne stil i hjemmet på fineste vis, mens brændeovnen gør det muligt at skrue op for hyggen.Fra alrummet giver franske døre adgang til to opholdsstuer i hver deres hjørne, hvor sildebensparkettet understreger den hyggelige atmosfære. Ud over en varm glød fra merbau-træet er der også gulvvarme her, ligesom der er i hele det højloftede stueplan. Parkettet går igen i etagens sidste rum: Et lyst kontor, som naturligvis kan agere gæsteværelse eller ekstra børneværelse efter behov. Ligesom begge stuerne har værelset vinduer til to sider, hvilket sikrer et skønt lysindfald.De øvrige tre værelser ligger på førstesalen, hvor det centrale multirum med loft til kip har mange anvendelsesmuligheder på tværs af familien. Herfra kan du træde ud på den vestvendte balkon og nyde udsigten over din have og områdets tage med byens høje bygninger som pejlemærker i baggrunden. Det gør det til et oplagt sted at skåle nytåret ind, ligesom det også er her, du kan fange dagens sidste solstråler. Alle tre værelser har både et gavlvindue og ovenlys, og fra soveværelset har du adgang til et walk-in closet med god plads til garderoben. Heroppe har du planker med egetræ under fødderne, som kun på badeværelset bliver afløst af fliser med gulvvarme. Foruden brusenichen har du et badekar med jacuzzifunktion, hvor du kan sætte dagens spændinger i blød eller blive varmet igennem efter en kold vinterløbetur.En privat oase til familielivet med velindrettede kvalitetsrammer til samvær. Helt tæt på skov og skole – og samtidig med byen i kort cykelafstand….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Atlasvej 7A , 8270 Højbjerg9.500.000 kr.48.643 kr/㎡Ejer Udgifter: 6.975 kr/mdrVillaEnergimærke: BStørrelse: 191 ㎡Grund: 789 ㎡Antal værelser: 8Opført i: 2004Sidste tilstandrapport er fra: 2024-05-17 check den her

Atlasvej 7A, 8270 Højbjerg

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Klassisk og smuk villa i Højbjerg

Det er svært ikke at blive betaget af denne harmoniske og elegante villa på Atlasvej 7A i Højbjerg. Boligen ligger helt tilbagetrukket fra de større veje i området, på en lukket vej op til de grønne områder ved Observatoriet med gåafstand til både vandet og midtbyen og tæt på dagtilbud, skole og indkøb.Her venter et dejligt hjem med super god plads til familien med vokseværk. I får hele 191 kvm fordelt på halvandet plan med en gennemtænkt planløsning. Udenfor er det oplagt at tilbringe sommeren under åben himmel i den hyggelige have. Som en bonus bliver I en del af et roligt kvarter på en hyggelig lukket villavej med godt naboskab.Huset i patricierstil er fra 2004, og præsenterer sig smukt med hvide sprossede vinduespartier, fuldmurede murstensvægge i rosésten med gesimser og sortglaceret tegltag, der fuldender helhedsudtrykket til perfektion. Til huset hører en isoleret fuldmuret dobbeltgarage, i samme stil som huset, med automatiske hejseporte. Der er tilstødende disponibelt rum/værksted med thekøkken. I træder over dørtærsklen til entréen, der fører forbi bryggerset og det ene af hjemmets to badeværelser. Videre møder I det rummelige opholdsmiljø bestående af det tosidede køkken i åben forbindelse med et stort køkken/alrum. Køkkenet er klassisk med lyse, udskårne fronter, som får modspil af de mørke granitbordplader. Køkken/alrummet modtager et dejligt lysindfald fra den sydvestvendte karnap med udgang til haven. Tilstødende finder I to stuer med massivt sildebensparket og franske døre samt et værelse. Der er ekstra loftshøjde i hele stueetagen.På førstesalen fører trappen til endnu en stue med stor kvist, loft til kip og udgang til en solrig rummelig altan. Badeværelset er med en muret bruseniche og et hjørnebadekar med spa, ligesom I finder et disponibelt rum og et soveværelse med walk in closet og yderligere to rummelige værelser.Glæd jer til at rykke udenfor i haven, hvor dagene nydes i havemøblerne på den chausse-stenbelagte terrasse. Den arkitekttegnede have spejler sig i husets symmetriske linjer. Haven omkranses af træer, hvor der ofte ses egern, der bidrager til den skønne atmosfære….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Atlasvej 7A , 8270 Højbjerg10.900.000 kr.55.812 kr/㎡Ejer Udgifter: 5.180 kr/mdrVillaEnergimærke: BStørrelse: 191 ㎡Grund: 789 ㎡Antal værelser: 7Opført i: 2004