Beskrivelse
SKØN LANDEJENDOM MED EGEN SKOV OG SØ
Den perfekte ejendom til familien, som drømmer om, at bo i naturskønne omgivelser. Her er godt 8 ha jord, hvoraf de 2 ha er med egen sø direkte til naturområdet lige nord for Munke Bjergby.
Flot 3-længet ejendom i moderne stand beliggende på kanten af den hyggelige landsby Munke Bjergby med gode busforbindelser til Dianalund, Sorø, Stenlille og Slagelse. Skolebus lige uden for døren. Der er installeret fibernet.
Boligen er godt indrettet og perfekt til den pladskrævende familie. Her er bl.a. lækkert køkken/alrum, 5 gode værelser og 2 moderne badeværelser. Flotte gulve og synlige loftsbjælker. Godt værksted og aktivitetsrum med adgang til stort anvendeligt loftrum. Endvidere dobbelt carport samt carport med redskabsrum.
Hyggelig anlagt have med gårdsplads, stort vestvendt terrasseområde og havepavillon til sensommeraftenerne. Fra haven er der direkte adgang til egen lille skov. En del af jorden er pt. bortforpagtet. Der er gode ridemuligheder i Bromme Plantage, hvor ridetegn indløses hos Stiftelsen Sorø Akademi.
Beboelsen indeholder: Stor entré. Lækkert lyst køkken/alrum med udgang til haven. Hyggelig stue med mulighed for brændeovn. Forældresoveværelse med eget moderne badeværelse. Separat værelsesafsnit med 4 store værelser, flot badeværelse, bryggers og fyrrum.
Ejendommen er beliggende til Margueritruten og her er kun 5 min. kørsel til henholdsvis Dianalund og Stenlille, samt kort afstand til motorvejstilkørslen ved Sorø og Slagelse, hvor både København og Odense kan nås indenfor 1 time.
En virkelig flot og moderne landejendom, som bestemt er et besøg værd….