Beskrivelse
Veludnyttet ejendom med dejlig have i Mogenstrup
Det er tæt på skole, indkøb og mere til, at I finder denne etplansvilla i dejlige Mogenstrup. Boligen er godt indrettet med tre værelser, to badeværelser, store opholdsmiljøer og et praktisk bryggers, ligesom I får god plads i skuret i forbindelse med carporten.Familien kan se frem til at samles i de to sammenhængende stuer, der giver virkelig meget plads. Den bagerste stue har en charmerende detalje i form af den originale, åbne pejs, der nu kan gøres til et fint sted med levende lys og plads til en hyggelig læsekrog, hvis I ønsker det. I har også rum til sofaen og TVet, så den anden stue kan dedikeres til middagsbordet, for fra dette afsnit er der adgang til køkkenet. Sidstnævnte er velindrettet med en ovn i arbejdshøjde og en ergonomisk sænket kogezone, og fra køkkenet er der forbindelse til bryggerset. De tre værelser udspringer fra fordelingsentréen, og det er i samme område, at I finder de to badeværelser, som begge er med bruseniche.Glæd jer til at træde ud i haven, der er orienteret perfekt mod vest, hvilket betyder, at I kan nyde grillmiddage på den brede terrasse, for der er masser af solskin fra først på eftermiddagen til om aftenen. Der er også plæne til de legende børn, og så har I i øvrigt flere terrasser. Se også mulighederne i skurene.I føler jer hurtigt hjemme i dette dejlige lokalmiljø, hvor I først og fremmest let klarer det praktiske, for I kan nemlig gå til indkøb, daginstitution og skole. I fritiden vil det glæde, at der er idrætshal og svømmehal i nærheden såvel som den forrygende natur med skoven, Fladså og golfbanen inden for kort rækkevidde. Ydermere har I kun godt ti minutter i bil til Næstved.Book en fremvisning….