Beskrivelse
Skønt sommerhus på ejergrund i As Vig
Sommerhuset er beliggende i det hyggelige As Vig område og sommerhuset ligger på en ejergrund. Fra sommerhuset er der kort afstand til den dejlige børnevenlige badestrand og kun få minutters gang til indkøb. Der er 10 minutters kørsel til havnebyen Juelsminde hvor man bl.a. finder flere gode restauranter, butikker samt gode indkøbs muligheder. Det maritime miljø omkring Juelsminde Havn og Marina er også er besøg værd. Skulle man være den mere aktive af slagsen findes også en skøn 18 hullers golfbane, mountainbike spor samt padel-tennis baner og ikke mindst den flotte naturlegepark, som er en fornøjelse for både store og små. Se mere om Juelsminde i denne fine video: Se videoen herFor enden af den lukkede stikvej, på en dejlig tilbagetrukket beliggenhed finder vi dette hyggelige sommerhus som ligger på en 879 kvm. stor ejergrund med en skøn have og tilhørende carport. Sommerhuset indeholder, en 23 kvm. stor sydvendt overdækket terrasse og på bagsiden af huset finder man en østvendt terrasse, hvor man kan nyde morgenkaffen i de tidlige solstråler. Sommerhuset indeholder en stue med plads til sofagruppe, i åben forbindelse med det lyse Invita køkken, hvor der er direkte udgang til morgenterrassen. Alrum i forbindelse med køkken og stue med plads til spisebord. Herfra er der adgang til en fordelingsgang som fører til det lyse badeværelse med bruseniche og husets 3 værelser. Et køjerum, samt 2 store soværelser med god skabsplads og det ene med egen udgang. Sommerhuset er indrettet med 8 sovepladser i alt. Lyder det som noget for dig, så kontakt os allerede nu og book en fremvisning….