Beskrivelse
Denne fritidsejendom ved Bjerge Sydstrand er det perfekte valg for jer, der ønsker en nem og overkommelig ferieoase tæt på vandet. Det fine sommerhus fremstår med sortmalet facade og hvide detaljer, og inden døre kan I se frem til 38 velfordelte kvadratmeter. Side om side med huset er der opført et pænt anneks, der føjer ti bonuskvadratmeter til ejendommen. Rolige omgivelser ved vandetDet lille sommerhusområde udgøres af små, lukkede veje, hvilket sikrer et minimum af trafik. Fra boligen er der kun omkring fem minutters gang ned til stranden, og de naturskønne omgivelser inviterer også til gode vandreture i det fri. Med blot 15 minutter på cykel til Gørlev behøver I ikke engang at starte bilen, når der skal handles ind til weekenden. En let holdt grund med flere terrasserEjendommen ligger på en 593 kvadratmeter stor grund, der er delvist afskærmet af havehegn og høje træer. Her kan I selv vælge, om I vil give haven en studsning eller lade græsset, planterne og hindbærbusken gro. Bagerst i haven er der etableret en træterrasse, og med yderligere to terrasser lige ved huset, er det muligt at nyde solen hele dagen igennem. En optimal udnyttelse af boligarealetInden døre er der tænkt over at få mest muligt ud af boligarealet, mens det stadig er taget højde for komforten. Badeværelset er eksempelvis dejligt rummeligt og har stort bruseafsnit. Både her og i den åbne entré er der desuden valgt ensartede gulvfliser. Køkkenet og stuen er forenet i ét åbent og lyst miljø, der har terrassedør til havens sydvendte terrasse. Det hvide køkken er udført med klassiske fyldninger og rå lædergreb samt indbygget ovn i arbejdshøjde. Planløsningen afrundes af et regulært soveværelse, og der er som nævnt ekstra plads i det tilhørende anneks….