Beskrivelse
Velbeliggende villa med udsigt!
Drømmer du om at bo på landet, men samtidig tæt ved det hele? Så har du her muligheden med denne store, meget flotte og istandsatte villa på hele 202 m2. Sælger har gennem hele sin ejertid løbende renoveret på ejendommen, og alt er endevendt/fornyet gennem de seneste 20 år. Der er bl.a. nyere tag, totalistandsat/etableret 1. sal, indlagt gulvvarme hvor der er fliser, 2 nyere badeværelser, hævet terrasse, værksted, efterisoleret, skiftet vinduer og døre, gulve, lofter og meget mere. Dermed får du en komplet indflytningsklar villa med den mest idylliske beliggenhed ift. udsigter.
Villaen er beliggende i den naturskønne bebyggelse i Såby Sand, som ligger omkranset af marker, enge og et “halvlangt stenkast” fra Bjergskoven som kan nås på 10 min. gang. Derfor er beliggenheden helt fænomenal, hvis det er naturen og roen som du vægter højt. I Såby Sand er der godt naboskab, og der er legeplads og indhegnet geder som kan underholde kvarterets børn. Nærmeste naboby er Kr. Såby 1,5 km. fra ejendommen, hvor der er god folkeskole, institutioner, stor idrætsforening, Daglibrugsen, pizzeria, forsamlingshus samt centrale busforbindelser til bl.a. Hvalsø station, hvorfra København H kan nås med toget på kun 38 min.
Ejendommen indeholder: Stor lys entré/hall med ovenlys samt trappe til 1. sal. Super flot gæstebadeværelse med god bruseniche, pænt møblement samt dekorative fliser. Halvåbent køkken/alrum- og stue i ét. Køkkenet er fuld udstyret med hvidevarer er der er god arbejdsplads samt afsætningsmuligheder. I forlængelse af køkkenet er godt bryggers med separat indgang. I den store, lyse stue er der plads til både sofagruppe og spisearrangement, ligesom der er udgang til den skønne, private aftensterrasse. 1. sal: Stort repos med masser af lys fra de store Velux vinduer. Her kan man have aktivitetsrum, hjemmekontor eller ekstra stue. Der er bygget stor kvist på, hvor udsigten er over markerne er meget betagende. Endvidere 2 store værelser samt forældresoveværelse med walkin. Flot og rummeligt badeværelse med stor bruseniche. Til ejendommen hører carport og stort isoleret værksted/udhus. Haven er meget privat og landlig etableret med hønsehus og urtehave mv. Fra den bagerste del er der adgang til markerne, så man kan etablere en lille hyggekrog hvis man lyster.
En stor og dejlig villa, der passer perfekt til familien der ønsker sig god plads i smukke omgivelser!…